Med en befolkning på kun 320.000 har det vakt beundring, hvor stærkt islændingene har formået at gøre sig gældende på mange områder.

Islandske forfattere - og kunstnere i øvrigt - er store navne i hele verden. Det er nok blot at pege på Ólafur Eliassson og Björk. Island er ikke længere blot et lille land med en flot natur og, i kraft af sagaerne, med en enestående litterær arv.

Men beundringen blev blandet med skepsis, da unge businessfolk brugte - og misbrugte - de muligheder, som globaliseringen og en liberal markedsøkonomi skabte. De faldt for fristensen til at låne billige penge og gå på indkøbstogt i udlandet.

Var konjunkturerne ikke vendt og en finanskrise sat ind, var eventyret måske også gået godt. Nu brasede korthuset sammen, og Islands økonomi ligger i ruiner. Et stolt folk er ramt i sin hjertekule.

Endnu ved ingen, hvad dette slag betyder for islændingenes selvforståelse. Men der er grund til at følge udviklingen nøje. Hvad der sker i Island, sker overalt i den vestlige verden i dag, bare i langt mindre målestok.

Der er grund til ikke blot at sætte lup på Island, men også til at hjælpe islændingene. Det er klart, at bankerne blev alt for store i forhold til landets økonomi. Der skulle også have været ført større tilsyn og krævet mere gennemskuelighed. Havde Island været med i EU, var kollapset også blevet undgået. Mere statslig regulering og større gennemsigtighed er netop de to krav, EU er blevet enige om, fordi disse krav hverken i Europa eller USA har været til stede.

Men netop da vi alle, og specielt islændingene, ligger som vi har redt, bør vi ikke stille os bedrevidende an, men hjælpe vennerne i nord til at overvinde krisen. Arbejdet er også omsider kommet i gang, og lykkeligvis er det ikke Rusland, der åbner pengekassen, hvad der ville have været grotesk, men et internationalt konsortium, som Den Internationale Valutafond, IMF, er grundstammen i. IMF stiller 2,3 milliarder dollar til rådighed, og Finland, Sverige, Norge og Danmark hver 500 millioner dollar. Herudover er foreløbig Polen kommet med 200 millioner. Først på pletten var Færøerne med 300 millioner danske kroner.

Man regner med, at de mange penge skal betales tilbage på fem år, og det skal Island nok klare. Men nogle hårde år forestår - med arbejdsløshed, stagnation og et betydeligt fald i levestandard.

Hårdest ramt er pensionisterne, især dem i udlandet, således de flere hundrede i Danmark. De skal leve af deres pension fra Island, som med ét slag er blevet 40 procent mindre værd. Også de op imod 1700 islandske studerende i Danmark er ramt.

Selv om nogle islændinge i Danmark har oplevet hoveren og mistillid, er langt den overvejende danske reaktion hjælpsomhed. Elever på Århus Idrætshøjskole har således iværksat en indsamling på facebook-siden "Because we care" til fordel for deres islandske kammerater, og en privatmand har anonymt givet 150.000 kroner.

Men hvis det ikke er i nøden, man skal kende sine venner, hvornår er det så?