Ind i de voksnes rækker


Ind i de voksnes rækker

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Lederskribent Malene Birkelund mal@fyens.dk
Michael Bager
Dagens leder fra Fyens Stiftstidende. 

Der er mange gode grund til at fejre konfirmation på Fyn i år.

Når årets konfirmander siger ja til deres kristne tro, går de ikke ind i de voksnes rækker. Heller ikke selv om de et øjeblik ser sådan ud i deres hvide kjoler og med nykæmmet hår. De kan roligt høste gaverne og nyde at være i centrum, for når dagen er omme, får de ingen regning. Ansvaret ligger fortsat hos deres forældre, og når farven efter blå mandag ikke længere smitter af på de unges humør, glider de umærkeligt tilbage i den hverdag, der hedder skolegang og fritidsliv.

Det lyder måske lidt skuffende, men at det forholder sig sådan, bør betragtes som en gave. Det er heldigvis ikke mere som dengang for omkring 70 år siden, hvor konfirmandernes bedsteforældre eller oldeforældre efter deres konfirmation kunne pakke kommoden og flytte ind på den gård, hvor de skulle ud og tjene. Dengang kun de mest priviligerede konfirmander fik lov at fortsætte i skolen og dermed fik chancen for at åbne døre til nogle af de drømme, de måtte nære for deres fremtid; hvis ikke deres forældre allerede havde bestemt, hvordan både fremtiden og drømmene skulle se ud.

Selv om konfirmationen i 2018 ikke har nogle fysiske konsekvenser, er den alligevel en stor dag for dem, der giver sig tid til at reflektere over det, de siger ja til. Og når silkepapir og lykønskningskort er pakket ud og læst, viser den største gave sig ofte at være den lidt alvorlige tale, som et familiemedlem tager sig tid til at holde under festen.

For på den måde bliver den enkelte konfirmand taget alvorligt og set som det voksende menneske, det er. Et menneske, som snart kommer til at stå ved en ny skillevej, hvor det skal kunne vælge, hvilken side det vil gå til. Og som fremover vil blive mødt af en masse andre valg, som det skal kunne overskue konsekvenserne af eller kunne hente råd til at besvare i de voksnes rækker.

Undervejs i konfirmationsforberedelserne har konfirmanderne naturligvis drøftet deres tvivl og tro med deres sognepræst, og mere end halvdelen af dem har talt med en kvindelig præst. Det virker måske som en selvfølge, at der bag præstekjolen kan gemme sig både mænd og kvinder, men det er det ikke. I år er det bare 70 år siden, de første kvindelige teologer blev ordineret, og da det skete præcis i Odense Domkirke, skal det selvfølgelig markeres.

Så selv om nutidens konfirmander ikke længere fejrer at træde ind i de voksnes rækker med et fingerknips, er det på en måde præcis det, folkekirken gjorde i 1948. Dét bør konfirmanderne i dagens anledning også betragte som en stor gave, for det er et billede på, at der i dette land heldigvis ikke længere er nogle, som skal bestemme, hvordan andres drømme og fremtid skal se ud.

Det bør fejres.

Det virker måske som en selvfølge, at der bag præstekjolen kan gemme sig både mænd og kvinder, men det er det ikke.

Ind i de voksnes rækker

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce