Ikke hurtigere, men smartere


Ikke hurtigere, men smartere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Per Storm Madsen psm@fyens.dk
Billede
Dagens leder fra Fyens Stiftstidende. 

Det er en særdeles god nyhed, at Odense Universitetshospital (OUH) har forkortet svar- og ventetiden og dermed hele behandlingsforløbet for patienter med prostatakræft betydeligt. Først og fremmest for patienterne, naturligvis. De får færre dage i belastende uvished og kommer hurtigere i behandling.

Men disse nye "smartere arbejdsgange" på OUH, som avisen omtalte i går, sætter også perspektiv på den permanente diskussion om regeringens krav om effektiviseringer i sundhedsvæsenet. I mange år har den årlige økonomiaftale mellem regeringen og regionerne som sygehusbestyrere indeholdt krav om en forøgelse af produktiviteten på to procent. Og næsten lige så længe har reaktionen fra de sygehusansattes talsmænd været denne: Nu kan vi altså ikke løbe hurtigere!

Indtil nu er det dog lykkedes at indfri kravet om stadig flere behandlinger pr. sygehus pr. år, men det gode spørgsmål er jo, om skruen kan strammes yderligere? Det kan den ikke, lyder det fra medarbejdernes tillidsfolk, og det havde været opsigtsvækkende, hvis de mente noget andet.

Men derfor kan de jo godt have ret. Og set udefra med befolkningens øjne er der næppe ret mange, der mener, at læger og sygeplejersker sagtens kan øge arbejdstempoet. Der er tværtimod udbredt respekt for det arbejde, de udfører.

Regionernes forhandlere satsede på at få fjernet toprocentskravet i den nye aftale med Finansministeriet, men det lykkedes ikke. Regionerne måtte nøjes med en lille luns i form af en kulegravning af hele styringen på sundhedsområdet. En ny styringsmodel vil måske på sigt fjerne toprocentskravet.

Ser man bort fra procenttallet, som efterhånden kan forekomme lidt rigidt, giver det imidlertid god mening at fastholde et krav om effektiviseringer og dermed flere undersøgelser og behandlinger. Det viser eksemplet med prostatakræftbehandlingen på OUH. For hvordan er afdelingen kommet op i et højere gear? Jo, man har konstateret, at henvisninger har været mangelfulde og at afleveringen af dem fra afdeling til afdeling har været for langsom. Samt at nogle arbejdsgange var overflødige.

Ny teknik, bedre medicin, færre indlæggelser og flere ambulante behandlinger er generelle landvindinger, som sygehusene må udnytte til gavn for patienterne. Men hvad er mest gavn? Formand for Lægeforeningen, Andreas Rudkjøbing, ønsker mere kvalitet og gode forløb for patienterne. Det kan ingen være imod. Men der er næppe tvivl om, at i centrum for kvalitet og gode forløb står kort ventetid, hurtig udredning, hurtig besked og hurtig behandling.

Medarbejderne på landets sygehuse skal ikke løbe stærkere. Men det må være et krav, at der rundt omkring luges ud i rutiner og normer, som måske var hensigtsmæssige engang, men som tiden nu er løbet fra. Som der netop er blevet luget ud på OUH.

 

Det må være et krav, at der på afdelingerne luges ud i rutiner og normer, som tiden er løbet fra.

Ikke hurtigere, men smartere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce