MEDIERNE beskyldes ofte for kun at være optaget af det negative: krig, mord, sult, oversvømmelser, forbrydelser.

At det hverken er den hele eller halve sandhed, kan man forvisse sig om i disse dage. Kronprinsparrets krydsstogt til de danske landsdele er blevet et hyldesttogt, der dækkes intenst, først og fremmest lokalt, men også nationalt.

NÅR SÅ MANGE fra alle befolkningsrupper og unge som gamle levende følger med, er det fordi Kronprinsens bryllup med den tasmanske skønhed både er et eventyr og en lykkelig begivenhed.

Parret klæder hinanden, og ægteskabet har fået Kronprinsen til at fremstå som voksen og moden. Kronprinsessen går helt øjensynligt ind til sin opgave med en viljestyrke, som kun kan skabe respekt og beundring. I vuggegave har hun ikke blot fået udseende og intelligens, men også en sikker blanding af naturlighed og stil. Det er de samme egenskaber, der kendetegner prinsesse Alexandra. Hvor heldig kan et land være, når det gælder fremtiden for dets kongehus?

DEN LYKKE, der stråler ud fra kronprinsparret, er ikke blot en personlig lykke. Deres forbindelse er også en lykke for det danske samfund, og rejsen rundt i Danmark i disse dage er mere end en solstråle i en solfattig sommer.

Kongehuset har i dag en opgave og en betydning, der kun kan sammenlignes med den, Christian X og den kongelige familie havde ved genforeningen og under Besættelsen. Lige som dengang er der brug for et samlingsmærke - noget der forener og forbinder befolkningen på tværs af alle de skel, der i dag truer samhørigheden i det danske folk.

Dette savn kan en øllet klaphat-nationalisme ikke udfylde. Det kan kun levende symboler, som alle kredse føler, de har lod og del i. Et sådant symbol er Dronningen, og med de to prinsers ægteskaber er der grund til at tro, at symbolkraften stadig vil være stor.

DERFOR VAR det en klog disposition, at kronprinsparrets første rejse efter brylluppet gik til Grønland. For nok vil grønlænderne gerne have større selvstændighed, men de vil også bevare en forbindelse til Danmark. Den opgave kan kun monarkiet løse.

Af samme grund er det klogt, at kronprinsparret i dag under sit besøg i Odense ikke blot skal sejle op ad åen, se på kunst, dyr i Zoo og H.C. Andersen i hans nye omgivelser. Men også besøge Vollsmose, hvor der som i Grønland bor danske statsborgere af anden etnisk oprindelse og dermed befinder sig i et vadested mellem flere kulturer.

DE TO PRINSESSER, Danmark har fået, er også indvandrere - lad os ikke glemme det. De er helt anderledes ressourcestærke end de fleste andre fremmede, der kommer til landet og har muligheder, der kun er få beskåret.

Men de kan med deres vilje til at lære Danmark at kende tjene som rollemodel for mange fremmede. Og minde os andre om, hvor værdifuldt et element, indvandrere kan være i det danske samfund.

Kære kronprinspar: Velkommen til Odense!

Kronprinsparret: De unges smittende lykke er ikke blot deres egen. For det danske samfund en det en lykke, at monarkiet fornyes. Vi har brug for levende symboler til at knytte os sammen som folk.