DER ER gået alt for meget hysteri og politisk korrekthed i de efterhånden snart trættende sager om, hvorvidt de store butikskæder kan forbyde deres ansatte - eller sågar deres skolepraktikanter - at bære tørklæde på arbejdet.

Selvfølgelig kan de det.

HVIS MAN vil være politimand, må man iføre sig den uniform, der hører til jobbet. Det samme gælder, hvis man søger en karriere som pilot hos SAS eller som rejseleder for Tjæreborg. Man hopper i det kluns, som firmaet har indkøbt. For at signalere til kunderne, at her har vi altså rejselederen, politimanden og piloten. Eller ekspedienten. Det er ikke praktisk at stå i Magasin og skulle lege detektiv, før man finder ud af, hvem det egentlig er, der ekspederer. Så enkelt er det. Det har intet som helst med religion eller diskrimination at gøre. Det er et simpelt praktisk spørgsmål.



BUTIKSKÆDERNE har således - i vore øjne - en god sag, selv om vi ikke vil undres, om domstolene i korrekthedens navn skulle mene noget andet.

Anderledes forholder det sig med Odense Mini Taxi, hvis vognmænd ifølge gårsdagens avis principielt ikke ansætter chauffører, der er alt for solbrændte. Jo, en polak og en svensker kan gå an - de er jo heller ikke specielt solbrændte - men ingen indvandrere fra de lande, hvis sønner og døtre har en anden hudfarve end vor.

Ifølge Mini Taxis formand er der dog på ingen måde tale om forskelsbehandling. Det skyldes blot, at ingen af de indvandrere, der hidtil har søgt ansættelse, har været i stand til at bestå den såkaldte vejprøve. Mærkeligt nok har de godt kunnet bestå den hos det konkurrerende selskab, Odense Taxa, hvor næsten hver fjerde chauffør er nydansker - og hvor endda hver tiende vognmand er af udenlandsk herkomst.



DET SER UD som om, at det ellers veldrevne og effektive servicefirma, som Odense Mini Taxi er, i lige dette tilfælde har en rigtig dårlig sag.

Skønt vi lever i et frit land, og skønt enhver arbejdsgiver således har ret til at ansætte hvem han vil, har vi vel også alle en forpligtelse til at fremme den integration, der er blevet en del af vores hverdag. Ikke kun for indvandrernes skyld, men også for vores egen. Det samfund fungerer nu en gang bedst, hvor flest muligt har arbejde, og hvor færrest muligt må ty til de sociale systemer.

HVIS EN SORT mand kan køre bil, hvis han taler dansk, og hvis han kan finde rundt i byen, har vi ærlig talt svært ved at forstå, hvorfor han ikke kan bruges som taxichauffør.

Eller - som en af de hyrevognskunder, som Stiftstidende interviewede i går - udtrykte det: Vi kan jo ikke både holde indvandrerne uden for arbejde og brokke os over, at de nasser på samfundet.

MERE PRÆCIST kan det vist ikke siges. Om igen, Mini Taxi.