FREMTID
”En højskole er et sted, hvor nogen har noget på hjerte”, stod der som overskrift over de 13 højskolefolks manifest, der blev offentliggjort forleden. I disse uger er højskolefolk samlet overalt i landet - i dag på Brenderup Folkehøjskole for at drøfte højskolens fremtid. Dagens kronik er en optakt til dette møde. Også her skal det vise sig, om nogen har noget på hjerte, eller om det hele bare drukner i snak. Det er synd, hvis det gør. Der er mere end længe brug for det rum for fri samtale, som også statsministeren efterlyste forleden, da han talte til en forsamling journalister. Det rum findes ikke i dag, og højskolerne skal ikke tro, det skabes ved at de lader sig forvandle til endnu en gren af et utal af efteruddannelsestilbud. Den kompe-tenceudvikling, højskolerne også i fremtiden bør byde på, er af en anden art. Det er ikke dagen og vejen og målrettethed, der er højskolens styrke. Det er netop, at ”nogen har noget på hjerte”, noget, der er så stærkt, at eleven bliver trukket ud af det daglige og får inspiration og kraft til at udvikle sine iboende kræfter som et selvstændigt menneske.