Hjallerup marked


Hjallerup marked

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

NYTÅRSTALE

Der er næppe mange, der misunder statsministeren, når han skal holde sin nytårstale. Det er naturligvis ikke nogen let tale at holde – og for et kræsent publikum.Men det er alligevel forstemmende, at statsministeren efter så lang tid på posten ikke er i stand til at give nogle seriøse bud på, hvordan Danmark skal udvikle sig de kommende år.

Det må undre så meget mere, som statsministeren noterede, at ”Vi står midt i en forandring, der er lige så omfattende, som da Danmark gik fra landbrugs-til industrisamfundet. Nu sker ændringerne bare så meget hurtigere.”

En sådan konstatering burde så føre til nogle markante betragtninger. Også på baggrund af en omfattende regeringsrokade og i betragtning af, at talen givetvis bliver den sidste inden både folketingsvalg og kommunalvalg. Og hvad blev det så til? Forslag om mere IT, men dertil forslag om et måltid mad til skolebørnene og til de ældre på plejehjemmene. For nu skal ”mennesket komme før pengene.”

I sig selv en besynderlig ambition for en socialdemokratisk statsminister, der gennem den socialdemokratiske historie må have lært, at forudsætningen for bedre vilkår for menneskene går gennem de økonomiske muligheder.

Statsministeren gennembrød da også straks sit nye slogan og startede med økonomien, som han gerne vil roses for og nødig solde op. Han ville gerne have det til at se ud, som om det var ham, der startede opsvinget. Han brød sig helt øjensynlig ikke om at erkende, at det startede under den borgerlige regering.

Men han sprang let hen over det problem, som han og hans regering burde have et bud på, og som kommunerne nok i det kommende år skal vide at gøre opmærksom på: at samfundet har nået en grænse for, hvad der kan financieres over skatterne, samtidig med at borgernes forventninger til, hvad det offentlige skal tage sig af, er stadig stigende.

Den nødvendige justering af velfærdssamfundets virkefeldt sprang statsministeren over. Den skal der åbenbart ikke tales om. Det er galt, for selv om vi står i et valgår, vil det være at stikke borgerne blår i øjnene, hvis vi skal blive ved at høre på, at dit eller dat ikke ”må røres”, ja knap nok diskuteres.

Et af de andre emner, statsministeren kom let hen over, var Danmarks forhold til EU. Det var ikke til at høre, at det nej, danskerne for få måneder siden endelig ikke måtte sige, overhovedet spillede en rolle. Det blev ærlig talt mest til netop den hestehandel på Hjallerup Marked, statsministeren talte om. Og Hjallerup Marked vendte tilbage, for spillede EU og omverdenen ingen rolle i talen, fik heden og lyngen, hvad den kunne trække. Vi står overfor en – må man håbe – seriøs debat om vores miljø og om landbrugets rolle og forpligtelse. Det er en simpel underlødighed af statsministeren at åbne den debat med en sætning som: ”Erhvervet må finde en anden måde at producere på...”

Efter omtalen af landbruget kan det øvrige erhvervsliv måske være godt tilfreds med overhovedet ikke at være nævnt. Men vi andre må undre os over, at det ikke spiller nogen rolle i en tale om fremtiden.

En rolle spillede personalet på sygehuse, plejehjem- og centre. De fik tak for deres indsats. Til gengæld måtte alle de andre kreative, virkelystne mennesker, statsministeren appelerede til som en kraft i samfundet, kikke i vejviseren efter tak. End ikke den stakkels udliciterede rengøringsdame, der rengjorde et areal, ”der svarer til 28 danske parcelhuse” fik tak. Hun skulle bare arbejde noget mindre. Engang hed det: ”Kan vi ikke gøre det lidt bedre? ”Den sætning kunne ikke genbruges for statsministeren måtte konstatere, at ”Vi har nået alt det, vi satte os for de første otte år.”

Det forekommer imidletid besynderligt, al den stund statsministeren så må have affundet sig med hedens tilstand, arbejdsmiljøet, volden, den manglende bæredygtighed i landbruget og de andre ting, han nævnte som uløste problemer. For slet ikke at tale om, hvordan udsagnet harmonerer med regeringens udtalte ønske om at få et ja til euroen og ikke det nej, det blev til.

Det fører til udsagnet om det fredelige og harmoniske samfund, som regeringen efter statsministerens mening har skabt i de sidste otte år. Det passer ikke godt med, at Dansk Folkeparti har haft den fremgang, det har, og at integrationsproblemerne aldrig har været større, og det passer heller ikke med, at den danske befolkning er delt midt over i forholdet til Europa, og at statsministerens eget delte bagland, ikke altid synes at udstråle harmoni – hvilket giver styringsvanskeligheder i forhold til regeringspartneren og til den forandringsparathed, som bør være til stede i den regering, der skal stå for Danmarks styre i en verden, der udvikler sig så stærkt. Det er ikke nok at appellere til, at vi skal trække på samme hammel. For landet har brug for en regering, der ikke er kørt træt.

Statsministeren demonstrerede med sin tale, at det er denne.

Hjallerup marked

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce