NETOP I DAG - for 12 år siden, i 1992 - stemte danskerne nej til Maastricht-traktaten og meldte sig midlertidigt ud af det gode europæiske selskab. Det huede ikke udenrigsministeren, der i stedet fandt trøst i den sensationelle danske fodboldsejr ved europamesterskaberne i Sverige: If you can't join them, beat them, gnækkede Uffe Ellemann, der efter sigende havde forberedt sin udtalelse til journalisterne i dagevis, og som opnåede momentan verdensberømmelse for sin kvikhed. Og - måske for at glæde den kvikke udenrigsminister - stemte vi så alligevel ja året efter med de opblødende Edinburgh-tilføjelser.

OM ET PAR uger står den atter på EU og fodbold, når EM begynder i Portugal, og når Europas vælgere den 13. juni skal udpege de 732 medlemmer af Europa-Parlamentet. Den forsamling, som Margaret Thatcher engang kaldte et Mickey Mouse-parlament, og som Ritt Bjerregaard, den tidligere miljøkommissær, ikke mente var "et rigtigt parlament". Men det har ændret sig.

Den 13. juni er det - forhåbentlig - både sommer og sol. En kendsgerning er det i hvert fald, at det er søndag, og de tre ting i forening bekymrer skeptikerne, der frygter, at de danske vælgere vil foretrække stranden, sommerhuset eller golfbanen og dermed undlade at møde op på stemmestederne. Men behøver det nu at gå så galt?

INDRØMMES skal det, at optakten ikke har været den bedste. Ifølge en Vilstrup-analyse, som dagbladet Politiken bragte i går, kunne 64 procent af de adspurgte mænd og hele 73 procent af kvinderne ikke nævne navnet på en eneste kandidat. Selv den kandidat, der må formodes at være den mest kendte - tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen - var kun 16 procent i stand til at nævne. Det lover ikke godt for interessen - men glemmes må det ikke, at både de trykte og de elektroniske medier i lang tid ikke har haft andet på dagsordenen end kronprinsens bryllup, kommunalreformen og statsministerens frokost i Washington. Det er først nu, EU-valget har fundet vej til spalterne og tv-skærmen - og det er således rimeligt at tro, at interessen vil vokse frem mod den 13. juni.

AT VALGET falder på en søndag burde ikke være nogen hindring. Valglokalerne åbner så tidligt og lukker så sent, at krydset let kan puttes ind blandt andre gøremål - og vælgerne bør huske på, at det at stemme ikke blot er en demokratisk ret. Det er også en demokratisk pligt - og den, der ikke stemmer, har fortabt sin ret til at deltage i debatten. Kloge ord klinger hult, når de kommer fra sofaen. Så simpelt er det - og skulle enkelte læsere af denne epistel mod forventning være blandt dem, der ikke kender navnene på kandidaterne den 13. juni, er der tid til at sætte sig ind i sagerne.

JUNI skulle gerne, ud over en ny dansk fodboldtriumf, også gerne bringe et værdigt EU-valg, som endda til forskel fra de tidligere, hvor stemmerne først blev talt op flere dage efter, kan følges direkte i tv om aftenen. Der er således kun ét at gøre:

Hen og stem!