FREMTIDENS sygehjælpere og hjemmehjælpere behøver ikke nødvendigvis at kunne tale dansk for at komme i arbejde. Det skal de have mulighed for undervejs på jobbet.

Bertel Haarders integrationspakke, som han i går åbnede for sammen med ministerkollega Hjort Frederiksen, er bundet sammen med smidigere bånd end forventet. Også mere smidigt end Pia Kjærsgaard bryder sig om, især nårdet gælder hjemmehjælp på fremmedsprog.

Det meste af integrationspakkens indhold er blevet positivt modtagetaf Socialdemokratiet. Demed kan den blive løftestang for enbred aftale om udlændingepolitikken, hvad statsministeren lægger vægt på. Så meget, at han ikke vil stille det som en betingelse, at Socialdemokratietskal stemne for forslaget om stramninger i udlændingloven for at være med i et forlig om interegrationspakken.Det krav havdeBertel Haarder stillet tidligere på dagen.

Og regeringen har brug for et forlig, hvis det skal lykkes at interegre 60.000 flygtninge og indvandrer på arbejdsmarkdt. På forhpånd har LO og Da samt Kommunes Landsforening give tilsagn ofirpartsdrøftelser, selv om LOikke ligefrem er begrejstret for forslaget om, at virksomheder skal kunne ansætte udlændige til en mindsteløn på 85 kroner i 52 uger.

Regeringen har i sit udspil fraveget syvårs-regelen for ayslansøgeres permanente opholdstilladeles , hvis de taler dansk og klarer sig uden offentlig hjælp, ligesom særligt kvalificerede asylansøgere skal kunne få arbejde straks.

At danskundevisningen kan foregå på de enkelte virksomheder vil næppe være populært hos de 51 sprogscent, der har monopol på undervisningen til 800-900 mio. kroner.

Derimod har Bertel Haarder ikke glemt sin højskolebaggrund. Ministeren vil opfordeog støtte de 4300 personer, der i år får asyl til tage på højskolekursus i dansk kultur og sprog på de over 100 folkehøjskoler, der her ledige pladser. Og det er næppe den ringeste start på integrationen i Grundtvigs fædreland.