Giv fordelingen af skattekroner et eftersyn
Af: Lederskribent Per Storm Madsen

For en del år siden, før den seneste kommunalreform i 2005, hed bevægelsen "Det Skæve Danmark". I dag hedder den "Bedre Balance". To sammenslutninger med samme formålsparagraf: Fordelingen af skattekroner til kommunerne er uretfærdig og skal laves om. Store millionbeløb skal tages fra rige hovedstadskommuner og flyttes vestpå.

Som man næsten kan regne ud, er denne fordeling af penge - med et fint ord: udligningssystemet - et permanent diskussionsemne i det kommunalpolitiske univers. Det kan ligge i dvale en tid, men popper så op igen. Positionerne er de samme: Jo længere, man flytter blikket vestpå, jo mere utilfredse er borgmestrene. Derimod ser deres kolleger i hovedstadskommunerne absolut ingen på grund til at pille ved det bestående.

Det må være til debat, om ikke tiden er løbet fra en lukket hovedstadsklub.

"Bedre Balance" består af seks jyske og to sjællandske kommuner, og aktuelt slår sammenslutningen ned på skævheden i den såkaldte hovedstadsudligning. Den består af et lukket kredsløb, hvor velbeslåede kommuner som Rudersdal, Hørsholm og Gentofte fordeler overskud af deres skatteindtægter til fattigere naboer, eksempelvis Høje Tåstrup. Men det er forkert, at disse penge kun fordeles blandt mindrebemidlede hovedstadskommuner, mener "Bedre Balance". Pengene bør i princippet komme alle kommuner til gode.

Selv om udlingningssystemet hviler på komplicerede beregninger, som menigmand ikke har en chance for at fatte, og selv om ændringer med garanti vil skabe utilfredshed andre steder, har "Bedre Balance" en pointe. Der er flere gode grunde til at give beregningsmodellerne et eftersyn.

For det første blev hovedstadsudligningen indført for mange år siden i en tid, hvor Københavns Kommune var på spanden. Det er København ikke i dag. Det må være til debat, om ikke tiden er løbet fra en lukket hovedstadsklub. For det andet er et Danmark i bedre balance en af regeringens mærkesager. Her er udflytningen af statslige arbejdspladser et konkret initiativ, og det kan en revision af udligningssystemet også være.

Med det på plads kan man minde borgmestrene i "Bedre Balance" om, at absolut retfærdighed og ens service i samtlige landets kommuner er utopi. Det sidste er heller ikke ønskeligt, eftersom der må være en mening med det kommunale selvstyre.

Om det lykkes "Bedre Balance" at få flyttet et antal millioner kroner vestover inden for en overskuelig tid, er tvivlsomt. Som i de fleste andre tvister vinder pengene sandsynligvis også her over fine solidariske principper. På tværs af partier vil hovedstadsborgmestre stritte imod ændringer med næb og kløer, og enhver regering uanset farve vil vide, at forsøg på ændringer vil føre til ballade i det kommunale bagland. Og det er der ingen grund til at opsøge uden en særdeles god grund.

Men "Bedre Balance" har en god sag. Så held og lykke med kampen.