ODENSE og Svendborg duer ikke til at integrere sine indvandrere - hvis man da skal tro en undersøgelse, som Integrationsministeriet har ladet foretage. De to store fynske byer får både skænd og bundkarakterer i den sikkert yderst lærde undersøgelse, som lige så sikkert har beskæftiget en hel del mennesker i en hel del tid.

Nu vil lejlighedsvise læsere af denne rubrik vide, hvad vi mener om meningsmålinger. De er sjældent papiret værd. På samme måde har vi det med undersøgelser. Den ene uge viser en undersøgelse ét, den næste det modsatte. Af og til får man det indtryk, at både meningsmålinger og undersøgelser er den rene beskæftigelsesterapi. Hvad med at sætte indvandrerne til at lave dem? De trænger jo i høj grad til beskæftigelse. Ifølge undersøgelsen.

VI SKAL således erklære os ganske enige med Svendborgs socialudvalgsformand, der mener, at man skal passe på med at forklare sig ud af alting med tal og statistikker, som han sagde i avisen i går. Ligeså støtter vi Odenses socialrådmand, der i samme avis gav udtryk for, at en by som Odense konstant vil få mange indvandrere fra de mindre kommuner, hvor der - heller - ikke er arbejde.

Storbyerne vil derfor altid blive sorteper, og af samme grund er deres økonomi som regel elendig. De ledige, også de danske, tynger på budgetterne, og da en by som Odense indtil nu ikke har udvist fantasi til som modvægt at skaffe sig nogle flere indtægter, skal det jo gå galt. For nu lige, som et sidespring, at ride en gammel kæphest.

ENGANG for mange år siden blev Odense-rådmand Lennart Larson hængt ud, fordi han satte nogle ledige til at vaske skiltene ved byens busstoppesteder. Dette arbejde var ikke meningsfyldt, lød kritikken - hvorefter rådmanden en morgen selv drog i felten med kost og spand. Hensigten var - ud over selvfølgelig at komme i avisen - at demonstrere, at alt arbejde er meningsfyldt, og at meget arbejde ikke bliver gjort, fordi for mange føler sig for fine til at gøre det.

VI SIGER ikke, at alle arbejdsløse skal vaske stoppesteder. Men dybest set er årsagen til den dårlige integration at finde i den kendsgerning, at indvandrerne føler sig overflødige, fordi ingen vil give dem et job. Ansvaret for det kan passende deles mellem lovgiverne, arbejdsgiverne og fagforeningerne. De sidste interesserer sig kun for dem, der er i arbejde og er, undtagen i skåltalerne, ligeglade med dem, der ikke er.

SKAL integrationen lykkes, må indvandrerne beskæftiges og om nødvendigt sluses ind på det almindelige arbejdsmarked i et begyndelsesjob og til en begyndelsesløn. Men det tillader systemet ikke, og i stedet syltes indvandrerne ind af socialrådgivere og sagsbehandlere, som integrationsministeren sagde på universitetet i går. Pr. definition betragtes de som et problem og ikke som en mulig arbejdskraft. Følgen er, at de stedes for had, fordi de nasser på det samme samfund, der nægter at give dem arbejde. Hvor er logikken?

DER er ingen.