I mangel af andre interessante nyheder i det nylige finanslovsforlig har medierne og de såkaldte eksperter kastet sig over sprit- og tobaksafgifterne. Den debat kunne man for så vidt have taget for længst - for det var jo ingen hemmelighed, at afgifterne i EU skal harmoniseres, og at 24 timers-reglen forsvinder fra 2004, så der stort set bliver frit slag over grænsen.



DE LAVERE afgifter kan derfor ikke komme bag på nogen. Undre kan det heller ikke, at afholds- og sundhedsfolk tager afstand fra dem. Helt forudsigeligt mener de, at de lavere priser vil kaste folket ud i fordærv.

Påstanden er gratis - al den stund, at modellen ikke er prøvet. Hidtil er priserne gået den modsatte vej. Men spis nu brød til giften. Der er trods alt grænser for, hvor meget man kan overkomme at ryge og drikke - og de danskere, der vil ryge og drikke, gør det alligevel, uanset prisen. En ryger, der konsumerer en pakke om dagen, vil næppe snuppe endnu én, fordi den bliver lidt billigere. Hvorfra Skatteministeriet ved, at smøgforbruget vil stige med 100 millioner stykker om året, og at vi hver vil bælle to en halv liter ekstra spiritus, er derfor et godt spørgsmål. Det kan vist kun blive et gæt. Eller, for nu at gentage os selv, en påstand.

VI TROR helt ærligt heller ikke, at flere unge vil begynde at ryge på grund af fire sparede kroner - men derfor kan den omstridte afgiftsnedsættelse godt være en anledning til at se på, hvad der generelt kan gøres for at forhindre de unge i at kaste sig ud i alkoholen, tobakken og andre usundheder. Særligt i lyset af sundhedsministerens forebyggelsesprogram og fødevareministerens bestræbelser på at opdrage de unge til sunde spise- og drikkevaner. To initiativer, i forhold til hvilke de lavere afgifter selvfølgelig kan siges at sende et dårligt signal - men som jo blev taget længe inden og uafhængigt af forliget.



Ifølge Statens Institut for Folkesundhed er der tre gange så mange overvægtige børn som for 25 år siden, og det hævdes også, at unge, der starter tidligt på tobakken, løber en større risiko for senere at løbe ind i både kriminalitet og andre former for misbrug.

Er det rigtigt, er der behov for en grundigere information, for gode argumenter virker bedre end forbud. Men hvis man skal være 18 år for at købe spiritus på restauranterne, hvorfor så ikke også hos købmanden? Og hvorfor må 14-årige, der ikke må købe alkohol, godt købe tobak?

Der findes således anvendelige redskaber til at begrænse forbruget - men alt andet lige er det forældrenes ansvar, fra børnene er små, at at give dem noget ordentlig mad og henvise colaer, kager og slik til festlige lejligheder. Det er også forældrenes ansvar, når børnene bliver større, at styre dem fri af hverdagens sprit og røg.

Kampagner og oplysning hjælper jo fedt, hvis forældrene bare er ligeglade, fordi det er det nemmeste.

Meget var nået, hvis far og mor erkender, at det ikke er hos finansministeren, men derhjemme, det hele starter. Eller aldrig begynder.