Fynske fyringer


Fynske fyringer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

At ledigheden stiger i disse måneder er ingen overraskelse - omend det naturligvis er trist og ubehageligt for de mennesker, der mister jobbet.

Men både eksperter på arbejdsmarkedsområdet og sågar selveste statsministeren har forudsagt, at finanskrisen også i 2010 vil trække dybe spor. Det har lange udsigter, inden det igen går den rigtige vej med beskæftigelsen.

Hvad der heller ikke er nogen overraskelse, men hvad der er ekstra bekymrende, er det triste faktum, at ledigheden stiger mere på Fyn end i landet som helhed.

Selv om forskellen i procent er beskeden - 4,0 ledige på Fyn og 3,7 på landsplan - indikerer tallene, at det problem, som fynske politikere og uddannelseschefer har talt om i årevis, ikke er blevet løst.

For mange fynske unge får stadig enten ingen uddannelse eller en uddannelse, der ikke rigtig er fremtid i.

I en tid med lavkonjunktur, hvor mange industrijob ydermere forsvinder til Østen, er der stor risiko for, at denne gruppe får stukket en fyreseddel i hånden, og det er med god grund, at fynboer i højere grad end andre danskere frygter at blive arbejdsløse.

Et eksempel på den triste udvikling stod at læse i avisen i går: Odense-virksomheden Micro Matic beskæftigede i storhedstiden 850 timelønnede medarbejdere. I dag er der 100 tilbage.

De arbejdspladser i industrien, som fordufter til Fjernøsten, hvor lønningerne er langt lavere end her, kommer aldrig tilbage. Udfordringen er altså at finde nye typer job, og her er det, at det fynske efterslæb på uddannelsesområdet længe har været en hæmsko.

Man kan ikke frakende, at for eksempel Region Syddanmarks vækstforum har barslet med behjertede tiltag, men indtil nu har resultaterne ikke stået mål med visioner og fine hensigtserklæringer.

Hvorfor? Fordi der skal gribes fat et helt andet sted, hvis udviklingen for alvor skal vendes.

Det er i de enkelte familier, især i de mindre samfund, og i de enkelte folkeskoler, at børn og unge skal motiveres til at gennemføre en uddannelse, som - med den usikkerhed, der altid er - vil være brugbar og eftertragtet om en snes år. Undersøgelser viser, at ikke mindst drenge på Nordfyn og Vestfyn har brug for et kærligt spark bagi.

Man må anbefale de voksne fynboer, som enten har mistet jobbet eller risikerer at blive arbejdsløse, at de er parat til efteruddannelse og omskoling, men selv med udstrakt vilje og motivation bliver der tale om et langt, sejt træk, før udviklingen er vendt.

Det er derfor på høje tid, at alle gode kræfter kommer i gang.

Blandt arbejdsmarkedsforskere og eksperter i demografi optræder begrebet "den rådne banan". Et lidt smagløst slangudtryk for linjen fra Nordvestjylland og Sønderjylland over Langeland til Lolland-Falster - områder i Danmark, hvor udviklingen stagnerer.

Finanskrisen må det fynske samfund trækkes med som alle andre. Men der er ingen grund til, at de kloge hoveder skal lægge et råddent æble oven på bananen.

Fynske fyringer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce