MULIGVIS for at undgå at blive mistænkt for motiver, de slet ikke har - eller har de? - har Folketingets medlemmer fra stort set alle partier været påfaldende tavse om en vigtig brik i den kommende kommunalreform. Nemlig den brik, der omhandler dem selv og deres chancer for valg - hvad der jo er det eneste, der interesserer dem, som kommuneforskeren Roger Buch sagde i avisen i går.



DEN bemærkning var nok lovlig flot - men løgn er det ikke, at det for landspolitikerne ikke er ganske ligegyldigt, hvordan stregerne slås på det nye kommunekort, og hvordan valgkredsene bliver skruet sammen.

Det er jo i valgkredsene, de hver især har deres base - og hvis valgkredsen pludselig bliver mindre, eller hvis en traditionel Venstre-bastion pludselig opsluges af en socialdemokratisk eller omvendt, hvad så? I så fald kan det måske komme til at knibe med genvalget - og i så fald kan nogle politikere måske have en interesse i at strikke et kommunekort sammen, der passer godt i eget kram, men som ikke tilgodeser borgerne. Hvilket vel er den ædle hensigt med kommunalreformen. Hvad skulle vi ellers med den?

NU KAN man med god vægt mene, at problemet er teoretisk, og at det fynske valgrod ikke vil blive helt så slemt som frygtet i gårsdagens avis, hvori adskillige gode folk slog til lyd for et hurtigt udspil til en ny valgkredsinddeling.

For det er jo sådan, at både de ni fynske og landets i alt 103 valgkredse - eller opstillingskredse, som de mere korrekt må betegnes - er en del af en amtskreds eller en storkreds. Og inden for denne stor- eller amtskreds kan alle vælgere stemme på alle kandidater, uanset hvor i amtet de er opstillet. Når politikere som Ritt Bjerregaard, Lotte Bundsgaard og Peter Brixtofte, alle fra Otterupkredsen, scorede så stort, var det ikke kun på stemmer fra Otterup og Bogense, men fra hele Fyn. Lignende regler må forventes i de nye regioner, hvor mange de nu bliver. Det vil fortsat være muligt for vælgeren fra Langeland at stemme på kandidaten fra Middelfart - og vice versa.

DET MEST logiske vil naturligvis være at lade opstillingskredsene følge kommunegrænserne - med de undtagelser, der kan blive, hvis små øsamfund som Langeland og Ærø får lov at forblive selvstændige. Hvad meget både taler for og tyder på. Dels vil det nuværende antal kredse passe sådan plus-minus med det antal kommuner, der bliver tilbage. Dels vil det være både ulogisk og umuligt at administrere, hvis en kreds på valgaftenen skal indberette resultater til flere kommuner.

Samme princip må gælde retskredse, politikredse og provstier. Hvis meningen da er at forenkle og ikke det modsatte.

MEN SMART var det måske af landspolitikerne at vedtage kommunalreformen først og se på valgkredse bagefter. Så kan de dårligt beskyldes for at mele egen kage. Og har de gjort det alligevel, kan det nemmere benægtes.