Fundet for pengene


Fundet for pengene

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I alle årene efter krigen har der på tværs af Folketingets partier været bred enighed om at støtte det danske mindretal i Sydslesvig. Blandt andet fordi det heller ikke i offentligheden har været til diskussion, at et levende dansk mindretal syd for grænsen er af betydning og som en selvfølge skal støttes. Gennem Grænseforeningen og et netværk af lokale kontakter over grænsen - og for Folketingets vedkommende gennem et særligt udvalg, som formidler og fordeler de cirka 440 millioner, Folketinget hvert år bevilger. Alt sammen for at opfylde det såkaldte Dybbølløfte, som statsminister Niels Neergaard gav på Dybbøl i 1920: I skal ikke blive glemt. Et tilsagn, som alle danske regeringer siden har bekræftet. Poul Nyrup Rasmussen gjorde det, da han som statsminister talte ved et dansk årsmøde i Flensborg og sagde: Så længe I holder fast ved os, holder vi fast ved jer.

Så når nu Jyllands-Posten, Danmarks største betalingsavis, i en leder sætter spørgsmålstegn ved den danske statsstøtte til mindretallet, er der grund til at spidse øren.

Avisen har haft en medarbejder syd for grænsen og fundet ud af, at nogle af de omkring 5000 børn, der går i de danske skoler, kommer fra tysksindede hjem, som kun foretrækker den danske skole af pædagogiske hensyn - eller måske fordi den ligger nærmest. Og tidligere har Søren Krarup, der er Dansk Folkepartis medlem af ovennævnte udvalg, kritiseret, at blandt andre eleverne på det danske gymnasium, Duborg-Skolen i Flensborg, ikke utvetydigt bekendte sig som danske, men talte tysk i skolegården og mere følte sig som slesvigere. Men kritikken bygger på et fejlsyn, fordi den forventer, at dén danske kultur, som 50.000 danske sydslesvigere bekender sig til, skal være en tro kopi af dansk kultur, som vi finder den i et dansk landsogn anno 2008. Eller er det, for Krarups vedkommende, 1908? Naturligvis må dansk kultur i Sydslesvig leve i en vekselvirkning med tysk kultur, og naturligvis ønsker unge danske gymnasieelever ikke uden videre at tralle fædrenes viser.

Skolevæsenet i Sydslesvig hedder ikke tilfældigt Dansk Skoleforening. Man fortæller forældre, der indmelder deres børn, at de danske skoler ikke er sprogskoler, og at det forventes, at forældrene kan forstå dansk og deltager i mindretallets arbejde. Hvad mere kan man gøre? Skulle man indføre en slags sindelagskontrol, som i øvrigt er forbudt?

Når Jyllands-Posten finder det relevant at overveje at bruge de 440 millioner til Sydslesvig til dansk kulturarbejde ude i verden, må man spørge, om det noget andet sted på kloden er mere naturligt at støtte dansk kultur end syd for grænsen? Selv om nogle af andre end nationale grunde går i dansk skole. Og hvad så? Vi bør da glæde os over, at dansk pædagogik tiltrækker så mange.

Sandheden er, at der aldrig i historien har været talt så meget dansk i Sydslesvig som nu - eller at dansk kultur har appelleret så stærkt til befolkningen som netop i disse år.

For 440 millioner kroner - eller næsten det samme beløb, vi yder til Det Kongelige Teater. Det er fundet for de penge!

Fundet for pengene

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce