Fremad, Danmark!


Fremad, Danmark!

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

LEDER

Damerne har banket herrerne. Flere end 1,6 millioner så de danske håndboldpiger slå Østrig i VM-kvartfinalen i torsdags - og dermed fik den kamp flere seere end fodboldlandskampen mod Island, hvor de danske herrer kvalificerede sig til sommerens VM-slutrunde. Ifølge TV 2 var torsdagens seertal faktisk det højeste til nogen sportsbegivenhed i to år. Hvordan skal det så ikke gå i aften? Og i morgen - når vi spiller finale. For selvfølgelig gør vi det. De danske piger kan ingen knægte!

DET VIL utvivlsomt være en mindre national skuffelse, hvis landsholdet ikke løber med guldet.

Vi kender et hjem, hvor søndagen ikke bliver rar at gennemleve, om det skulle blive til nederlag. Et hjem, hvis halvvoksne børn i øvrigt altid arrangerer udenhus aftaler, når mor ser håndbold. Lydniveauet - altså ikke fra fjernsynet, men fra mor - er af en styrke, der kan høres i hele nabolaget. Måske endda helt til Italien, hvor VM mærkeligt nok er placeret. Italienerne interesserer sig ikke for håndbold - kun for fodbold, hvad der til gengæld rager mor en døjt. For hende er alene håndbold sagen - og det er det også blevet for tusindvis af andre, der hverken kender reglerne eller kan lure taktikken og spillets finesser.

OG HVORFOR nu det? Ja, Politikens sportsredaktør, som vi tillod os at citere forleden, mener, at kvindehåndbold er "smil og hestehaler, spontan glæde og pludselige tårer, lidelse og smerte, happy end og kåd dans i sejrens jublende øjeblik - og Dannebrog og naboens sunde datter". Hvor poetisk. Måske lidt nedladende. Men er det løgn? Nok ikke helt. Danske mænd, der før fandt livet for kort til kvindehåndbold, glor nu også troligt med - og sunde og kønne ser de da også ud, de fleste af dem, og det gør jo ikke nogen skade, at æstestikken er i orden.

DER FINDES dog også kyndige seere, som bare nyder spillet - og det lader sig bedre gøre, når kvinderne spiller, for selv om nogle af dem nok skal ende som sportsinvalider i utide, er spillet mindre råt end herrernes. Ole Maibom, den lille Faaborg-bokser, opgav i sin tid håndbolden til fordel for boksning, fordi han var træt af de mange bank - og siden Ilie Nastases og Arthur Ashes dage er der heller ikke megen ynde over en sport som herretennis. Hvem kan serve hårdest, og hvem kan returnere bedst? Tju-bang - og bolden er overstået, og hvem gider se på det?

GLEMMES skal det heller ikke, at sportslige successer, i mangel af andre, virkelig kan samle nationen. Da herrelandsholdet vandt EM i fodbold i 1992, var der vel lige så mange mennesker i gaderne som på befrielsesaftenen. I kvindehåndbolden, som kun få lande dyrker på et niveau som vores, har Danmark fundet en god niche, som vi behersker bedre end de store, og som kan forene folket i fælles stolthed.

og da fælles fodslag jo ikke er at foragte, hvorfor så ikke bare lege med - og heppe på pigerne?

Fremad, Danmark! Forza Danimarca!

Fremad, Danmark!

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce