Fredningen er forbi


Fredningen er forbi

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lars Løkke Rasmussen får ikke vrøvl med vælgerne, hvis Birthe Rønn Hornbech og Carina Christensen får sparket ved den næste regerings­rokade. I en Gallup for Berlingske peger de adspurgte på netop de to som stående først for, når regeringen skal fornyes - hvad den jo skal. Statsministeren er nødt til at opbygge et nyt hold - sit eget og ikke Foghs - hvis han vil overleve og ikke blot huskes som vikaren, der tog over, da læreren drog udenlands.

At netop Rønn Hornbech og Carina Christensen får Gallup-stryg, kan næppe undre - i og med, at de også er blandt de ministre, der har fået flest skældud.

Den konservative Carina Christensen, der blev familie- og forbrugerminister, da Dansk Folkeparti trak tæppet væk under Lars Barfoed, var daværende partileder Bendt Bendtsens opfindelse, og siden 2006 har hun beklædt tre forskellige ministerposter uden at gøre sig specielt positivt bemærket. Heller ikke i Kulturministeriet, hvor kritikken er haglet ned. Og Birthe Rønn Hornbech, Venstres tidligere forfris­kende enfant terrible og løsgående missil, påtog sig mere end nødtvungent Integrationsministeriet, hvor hun formentlig kun stadig befinder sig, fordi det ikke er hendes natur at rende af plads. Så skulle Christensen og Hornbech ryge, vil det ikke være overraskende.

Men også andre ministre kan komme i farezonen. Det siges, at vælgerne før eller siden bliver trætte af at se på de samme ansigter, men det kan ikke gælde for Helge Sander, der har været videnskabsminister uafbrudt siden 2001, uden at ret mange har opdaget det. Så i princippet tåler Sanders stadig ukendte ansigt en omgang mere, men alligevel.

Det er heller ikke meget, vi hører til ministre som Eva Kjer Hansen - undtagen når de sælger dårligt kød i Super Best - og Ulla Tørnæs. Begge er tidligere degraderet fra langt tungere ministerposter, og det var uforståeligt, at de i ramme alvor blev nævnt som kandidater til kommissær­jobbet i Bruxelles.

Når mange af de ministre, der således viste sig at være mindre egnede, alligevel fik lov at fortsætte i regeringen, var det, fordi Fogh ganske enkelt ikke ville fyre dem. I så fald havde han jo begået en fejl, da han sammensatte sine regeringer - og i egne øjne begik den daværende regeringsleder aldrig fejl.

Men fredningstiden er forbi, for Fogh er fortid, og det siger sig selv, at Lars Løkke Rasmussen ikke er forpligtet til at bevare det hold, som han har arvet fra sin forgænger. Tværtimod. Hvis han gør det, risikerer han at tabe - skønt det burde bekymre oppositionen dybt, at meningsmålingerne er, som de er. De sidste mange af slagsen viser noget nær dødt løb - og pr. definition og tradition burde oppositionen på dette tidspunkt føre tårnhøjt, hvis vælgerne virkelig ønsker et regeringsskifte.

Men det gør de måske heller ikke? I oppositionen er det Villy Søvndal, der scorer, og ikke statsministerkandidaten. Helle Thorning-Schmidt står i stampe og har slet ikke formået at overbevise om, at hun kan lede landet bedre end Lars Løkke.

Med et nyt ministerhold - og når den danske indsats ved klimatopmødet om få uger er gået i glemmebogen - får hun endnu sværere ved det.

Fredningen er forbi

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce