Opbakningen til Hizbollah var indtil den nuværende konflikt knap 30 pct. blandt Libanons befolkning af kristne, drusere, shia- og sunnimuslimer. En meningsmåling foretaget før det katastrofale israelske angreb på landsbyen Qana viste en opbakning på 87 pct.

Resultatet af den linje, som Israel og dermed USA har anlagt, er altså nøjagtig den samme, som kan iagttages i et andet mellemøstligt brændpunkt: Irak.

Her blev en diktator, som angiveligt støttede terrorister fra al-Qaeda, fjernet, for nu skulle der indføres demokrati. Tre år senere har fundamentalistiske muslimer øget opbakning, og rekrutteringen til al-Quaeda er livlig.

DEN ISRAELSKE krigsmaskine, som hidtil med succes har forsvaret landets grænser mod fjendtlige naboer, er i konfrontationen med Hizbollah havnet i en hidtil utænkelig situation.

Trods formidable militære muskler er det ikke lykkedes at stoppe den libanesiske milits. Det er en øjenåbner for menigmand i den arabiske verden og skræmmende for de USA-venlige regeringer i lande som Saudi-Arabien, Jordan og Egypten:

Israel er altså alligevel ikke uovervindelig. Ligesom USA ikke er det i Irak og Afghanistan.

FORELØBIG fortsætter Israels forsøg på at "rense" Sydlibanon for guerillastyrker, og imens kræver Sikkerhedsrådet en international styrke sat ind for at holde parterne adskilt.

Der stiles altså efter en fredsskabende styrke, for der er ingen fred at bevare. Men hvornår har verden sidst oplevet, at militær magt tvinger en fred igennem, som ikke har folkelig støtte?

Hizbollah agter i hvert fald ikke at følge FN's opfordring til at lade sig afvæbne. Og libaneserne vil givetvis ikke se en international styrke som deres beskyttere, men som israelernes stedfortrædere.

USA's overordnede strategi er en omformning af Mellemøsten. Demokratiet skal fremmes, og Iran skal ikke have lov til at dominere regionen.

Israel spiller sin rolle i den strategi med sin legitime ret til at have sikre grænser. Men den nuværende fremfærd modarbejder målet. Som den forhenværende amerikanske udenrigsminister Warren Christopher noterer i New York Times: "For hver dag, USA giver grønt lys for yderligere israelsk vold, bliver vores allerede alvorligt blakkede ry endnu mere blakket."

Den nuværende udenrigsminister, Condoleezza Rice, synes da også at have problemer. Israels regering ignorerer hende, og Libanons regering vil ikke tale med hende.

VEJEN ud af moradset er forhandlinger med Hizbollahs bagmænd i Syrien og Iran. Det afviser USA, men sker det ikke, vil situationen udvikle sig fra slem til værre.

EU har endnu ikke formået at tale med én stemme og at skabe en platform for forhandling. Det bør ske nu. Bomber og hære skaber ikke fred.