POLITIK
Butikkerne er snart klar til julesalget, gaverne pakkes ind i dyrt papir og et til-fra-kort skrives og lægges ved.

Regeringen har i år vist en kedelig utålmodighed, for allerede i november måned er den startet med at give gaver og sende regninger ud. Efter en del klippen og klistren er årets julehjerter således nu færdige.

Det er altid godt at hjælpe dem, der har hjælp behov, og bl.a. de højere uddannelser og forskningen havde fået det trangt, og tilsvarende gælder for flere af de andre områder - vi under dem pengene, men hvem skal betale?Desværre blev det en finanslov med stærk politisk slagside og en finansiering uden nogen form for perspektiver og med nye administrative og bureakratiske elementer i aftalerne. Regeringen kunne have lavet et mere perspektivrigt forlig med de borgerlige partier, men ønskede det ikke. Og måske var de også helst fri, så det kan ses, hvor mangelfuldt det bliver uden dem.

Værst er den nye arbejdsmiljøafgift, hvor virksomheder kan slippe for afgiften, hvis de har fået et certifikat på godt arbejdsmiljø. Vi går vel alle ind for et godt arbejdsmiljø, men et sådant skal naturligt drøftes i en positiv atmosfære mellem arbejdsmarkedets parter, og at presse en afgift pr. medarbejder på 200 kr. igennem som led i et forlig, giver kun problemer. Og slet ikke det løft i forhold til virksomhederne, som skal være med til at bære en stadig fremgang.

Tilsvarende gælder også stramningen af afskrivningsreglerne, der sammen med det mere bogføringsmæssige ”kneb” med at ændre kredittiderne for indbetalinger til staten har været med til at finansiere nedsættelsen af aktieselskabsskatten fra 32 til 30 pct.Mange husker stadig Storm P.’s lille logrende hund, der sidder og kigger på sin spisende herre. For erhvervslivet giver det ikke rigtig nogen mening at få serveret sin egen afskårne hale, når man skal øge konkurrenceevnen og fastholde beskæftigelsen.

Arbejdsmarkedets parter har haft løbende drøftelser, fordi begge parter ved, hvor dramatisk der er brug for at øge antallet af praktikpladser. Det er godt, for begge ved, hvor der bedst kan sættes ind.

Det troede de, men politikerne vidste bedre, og et forlig blev pludselig indgået uden om organisationerne.

Ved fælles anstrengelser er det hermed lykkedes forligspartierne at finde en finansiering af forligets merudgift på 1,3 milliarder kr. Men perspektiverne er helt udeblevet, for man ”sparer” 75 mio. kr. ved at forkorte kredittiden for pensionskassernes indbetalinger til staten, 8 mio. kr. ved at overgå til månedlig afregning af lønsumsafgiften for finansielle virksomheder og kræver, at DONG tilbagebetaler et lån på 250 mio. kr. Hertil øgede afgifter, som vil betyde, at vi fremtidig skal slæbe flere sodavand over grænserne, købe mere tobak, flere el-pærer og engangsbestik i udlandet. Hertil kommer at mange af dem, der fik ved forliget, vil opdage, at gaven hurtigt forsvinder, når kommune- og amtsskatterne udskrives.

Så mens vore nabolande satser på fremgang og vækst, gør vi os klar til det kommende folketingsvalg.