I DENNE UGE  følger forældre deres børn til første skoledag i 0. klasse, som børnehaveklassen nu hedder.

Langt de fleste tager turen til den nærliggende, kommunale skole. Og har de små skolestartere "sommerfugle i maven", så er det heller ikke uden en vis skepsis, at mange forældre ser på deres børns fremtidige skolegang. Kan man nu være sikker på, at folkeskolen kan "levere varen" - at børnene får den optimale undervisning og dermed et godt fundament for det videre forløb i uddannelsessystemet?



I FØLGE GALLUP overvejer næsten hvert tredje forældrepar at flytte deres barn fra folkeskolen til en privatskole. Men at ansvarlige forældre gør sig overvejelser over deres børns skolegang, er ikke ensbetydende med, at hver tredje folkeskole trues af lukning.

Det private skolesystem har slet ikke kapacitet til at modtage væsentlig flere elever, end tilfældet er i dag. Tværtimod har de private skoler lange ventelister, og forældre skal indskrive deres barn straks efter fødslen, hvis de vil være sikker på, at der er en plads seks år senere. Og desuden er der ingen grund til bekymring over undervisningen i langt de fleste folkeskoler. Den er fuldt ud på højde med, hvad der tilbydes på de private skoler.



NÅRVI i Grundtvigs fædreland har en lovgivning, der via tilskud gør det muligt at etablere alternativer til de kommunale skoler, er ikke for at fremme en privatisering af undervisningssystemet. Det er for at give forældre med særlige holdninger til deres børns undervisning en reel valgmulighed. Et frit skolevalg forudsætter, at det ikke kun er de økonomisk mest velstillede, der kan udnytte det.

Derfor undervises 12-13 procent af danske børn på skoler, der har en speciel og mere forpligtende målsætning, end den der er gældende for folkeskolen.

Men det er holdninger og ikke spørgsmål og klassekvotienter og disciplin, der bør være afgørende for, om forældre vælger at flytte et barn fra folkeskolen til privatskolen.

Urolige børn i folkeskolen er i høj grad et problem, der falder tilbage på forældrene selv. Lærerne må bruge stadig flere ressourcer på børn, der aldrig har lært respekt for voksne og at indordne sig efter andre. Dertil kommer, at stadig flere to-sprogede elever også stiller særlige krav til undervisningen.



MERE END nogen sinde er der brug for en folkets skole, der ikke bare fagligt står stærkt, men som også kan sikre og styrke de værdier, som det danske samfund er grundlagt på.

Folkeskolen kan heldigvis levere mange succeshistorier, men dem hører vi alt for sjældent om. Mange lærere og forældre har tilsyneladende lettere ved at gøre fælles sag, når det gælder om at fremhæve de negative sider ved folkeskolen frem for de positive.

De private skoler er dygtige til at skabe loyalitet og stolthed hos elever, lærere og forældre. På det punkt har folkeskolen noget at lære.