Foghs tango


Foghs tango

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Statsministeren blev tiljublet, som var det en ny amerikansk præsident, der stod på podiet. For selv om Venstre tabte seks mandater og for fjerde gang måtte notere tab - først ved EU-valget, så ved de seneste folketings- og kommunalvalg - havde partiet også noget at feste for. Man fastholdt VKO-flertallet. Venstre er fortsat landets største parti, og for første gang i historien har Venstre statsministerposten i tre på hinanden følgende regeringer.

Men så er det også sagt! For vel kan regeringen med fuld ret blive siddende, men den fastholder kun magten med det yderste af neglene og går en bøvlet tid i møde. Slår et medlem af Dansk Folkepartis gruppe sig i tøjret - og det er jo før sket - er regeringen pludselig afhængig af Ny Alliances nåde. Og også selv uden slinger i valsen er det en farefuld sejlads, regeringen nu indleder.

Hvis for eksempel forårets overenskomstsituation ender i kaos, og et forkastet mæglingsforslag skal ophøjes til lov, vil det ikke være passende at lade et sådant indgreb ske på grundlag af et enkelt færøsk mandat. Hvad færingen Edmund Joensen da også i går meddelte, at han ikke vil medvirke til. Han vil ikke stemme i indenrigspolitiske sager. Så må regeringen bejle til Ny Alliance og den øvrige opposition. Og derfor var det klogt af Fogh straks i går at tage en snak om grundlaget for regeringens politik med ikke blot Dansk Folkeparti, men også med Ny Alliance i håb om at få bygget en slags bro fra starten mellem regeringens to støttepartier.

Men nemt bliver det ikke. Foghs berømmede forhandlingsevner vil blive sat på en alvorlig prøve, skønt han gødede jorden under valgkampen ved at vise sig imødekommende over for dele af Ny Alliances og dermed også dele af oppositionens politik. Således bedre forhold for de afviste irakiske asylansøgere. Ja, statsministeren gjorde ligefrem Thorning-Schmidts gamle forslag om en form for nationalt kompromis til sit eget.

Der er heller ikke tvivl om, at Fogh gerne vil bygge bro til De Radikale. Et godt signal kunne være, hvis han følger Ny Alliances forslag og gør Marianne Jelved til formand for Folketinget. Politisk er det ganske omkostningsfrit, og posten er jo ledig.

Det sidste, man kan beskylde Anders Fogh Rasmussen for, er at være politisk tonedøv. Så han ved godt, at store dele af det borgerlige vælgerkorps er træt af blokpolitikken, og at en for tæt tango med Pia Kjærsgaard vil tære på mandaterne. Men selv om statsministeren gerne så regeringen vristet ud af Pia Kjærs­gaards favntag, er spørgsmålet naturligvis, hvor meget Dansk Folkeparti giver ham lov til. Her vil asylfamilierne være den første og afgørende test.

Opgaven bliver svær, og med det ekstraordinære, taktisk planlagte valg i tirsdags har Anders Fogh ikke flere skud i bøssen. Det skulle da lige være, hvis alt, som kan gå galt, også gør det til foråret, og han ikke ser anden udvej end atter at spørge vælgerne.

Det er ingen rar tanke. Men så svært kan det blive.

Foghs tango

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce