PRESSET vokser på Venstre, det store regeringsparti, for at gøre noget ved det høje skattetryk på arbejde.

Senest har den radikale leder, Marianne Jelved, meldt sig i koret med tanker, der af De Konservative modtages med klapsalver.

Det er ingen hemmelighed, at Bendt Bendtsens tropper føler, at de kæmper mod vindmøller, hver gang de beder om lavere skatter. Nuvel, der er kommet forsigtige lettelser, men slet ikke noget, de hårdt skatteplagede danskere kan mærke.

INDEFRA presses Anders Fogh Rasmussen ydermere af de unge løver bag de såkaldte 10 teser, og selv om løverne er sat håndfast til vægs, har de fat i en sag, der er som taget ud af den liberale lærebog.

Ingen skal betale over 50 procent i skat, lød en af teserne fra Søren Pinds lille svorne skare, og den kan de liberale så tygge på i et par år. For Fogh Rasmussen tillader ikke den slags udskejelser, før midten i dansk politik atter er erobret efter næste valg.

MEN DET store spørgsmål er, om Venstre-lederen kan holde omgivelserne i ro så længe - og her tænker vi ikke mindst på det lille regeringsparti, Det Konservative Folkeparti. Det er næppe tilfældigt, at De Konservative jubler højest over det radikale udspil.

Og der er bestemt gode elementer i det.

SKATTEN på arbejde skal bankes helt ned på 42 procent, og pengene skal komme fra alle lønmodtagere, der skal tvinges til at forsikre sig mod ledighed. I dag er kun cirka 80 procent forsikret i a-kasser - resten hænger det offentlige på via kontanthjælp.

Selv om vi ikke bryder os om tvang, er der positive tanker i at sikre danskernes velfærd via forsikringer - betalt af dem selv. Erfaringen viser, at folk bliver mere nøjeregnende, når regningen skal dækkes af egen lomme. Omvendt må der også i en forsikringsmodel være frihed til selv at vurdere, hvilken dækning man ønsker. Ellers lugter det lidt for meget af statsligt formynderi.

Men enhver form for brugerbetaling - det gælder såmænd mange andre områder - er at foretrække frem for, at staten tager og giver. Og når gevinsten bliver lavere skatter og dermed større lyst til at arbejde, er vi på rette spor.

DET LILLE radikale parti er p.t. sat uden for større indflydelse, og skattefrieriet til De Konservative skal nok tages med et gran salt. Mon ikke der mere er tale om et angreb på Venstre end om en kærlighedserklæring til Bendt Bendtsen?

Men jo flere partier, der erkender, at det tårnhøje danske skattetryk er skadeligt for samfundsudviklingen og dermed velfærdsstaten, des større opbakning får den konservative leder til sine tanker om et nationalt kompromis om fremtidens velfærd.

NU VENTER vi kun på Mogens Lykketoft - og på statsministeren.