Flaske-køen

Ølpant: Nedsættelsen var unødvendig og vil koste dyrt. Hellere burde ministeren have skrottet dåsepanten.

Flaske-køen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

MAN SKULLE tro, at Dyne-Larsen var i byen med et godt tilbud til dig - eller at supermarkedet solgte en kasse Château Lafite for en hund. Men nej: De seneste dages megalange køer skyldtes hverken billige dyner eller billig vin - men derimod, at det gjaldt om at komme af med de tomme flasker, inden panten faldt.

Frem fra kældre og skunke kom derfor hele flaskepaller iført spindelvæv - og både kunder og flaskedrenge slæbte sig en pukkel til. Imens gik salget af øl og sodavand i stå. For hvem vil betale halvanden krone for en flaske og kun få én retur?

DER ER fremsat en lang række forklaringer på, hvorfor flaskepanten absolut skulle sættes ned. Der er bare ingen af dem, der er en bønne - eller 50 øre - værd. For folk er ligeglade med, om panten udgør halvanden krone eller tre. De får jo pengene igen. Og hvis det er rigtigt, hvad direktøren for bryggeriet Vestfyen sagde i avisen i går - at pantnedsættelsen vil koste bryggeriet 8-10 millioner kroner, fordi flaskelageret må nedskrives - har miljøministeren vist skudt en lillebitte spurv med en endog meget stor kanon. Dertil kommer udgiften for de købmænd, der har måttet udbetale kunderne halvanden krone pr. flaske, men som fra bryggeriet nu kun får én igen.



SPØGEFULDT er det sagt, at den lavere flaskepant også har den kedelige sociale slagside, at de professionelle flaskesamlere nu må imødese en lønnedgang på hele 33 procent. Tja, mon dog? Jo lavere pant, jo færre gider indløse den - og jo flere flasker vil derfor blive henslængt i busk og i krat til glæde for netop flaskesamlerne. Og dermed har det ellers så effektive danske retursystem tabt betydelig værdi.



MILJØMINISTEREN har lovet, at han nøje vil holde øje med, om den nye pant nu også virker efter hensigten. Det tør vi næsten love ham, at den ikke vil - og det er ærgerligt, at han ikke i tide har forudset de økonomiske problemer, som den overflødige nedsættelse nu vil medføre.

Klogere havde det derfor været, om regeringen havde ladet flaskepanten være, som den var. Den har nemlig aldrig generet nogen - hvorimod det må skyldes et levn fra tidligere miljøminister Svend Aukens tid, at man fik den dårlige idé at indføre pant på dåseøl og dåsesodavand, da disse praktiske produkter omsider fik lov til at vende tilbage på det danske marked.



NÅR MAN køber en dåseøl eller en dåsevand, er det for at tage den med til stranden, i skoven eller i båden, for dåsen fylder og vejer mindre end flasken. Tilmed har dåsen den fordel, at den kan krølles sammen og smides i den nærmeste papirkurv - men det kvier man sig ved, for der er jo pant på den. Ergo må den omhyggeligt transporteres hjem igen - og helst i en vatforet pose, for er der blot den mindste bule i blikket, slipper dåsen ikke gennem retursystemet.



AT KRÆVE PANT for en emballage, der ikke bliver direkte genbrugt, svarer til at kræve pant for slikpapir eller for den plastic, der omgiver en pose chips. Den problematik burde miljøministeren snarere have interesseret sig for.

Flaske-køen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce