I Den meget omtalte - og meget diffuse - kulturkamp, som statsministeren har indledt, har man hørt meget lidt til højskolerne.

De betragtes jo ellers som flagskibe og klenodier i dansk kultur. Mange beundrende ord er faldet om deres store betydning for det danske folkestyre.

Når danske højskoler ikke har ydet noget bidrag til diskussionen om danske værdier anno 2003, er det fordi højskolen længe har været i defensiven og i øjeblikket ikke har kræfter til meget andet end at tænke på sig selv.

DER ER FLERE årsager til højskolens krise. I en tid, hvor det hele handler om markedet, er en skoleform, hvor der ikke kan tage en eksamen, naturligvis ikke i høj kurs. De unge skal, siger regeringen, hurtigt gennem deres uddannelsesforløb. Ingen fjumreår eller svinkeærinder - skønt et fjumreår, ifølge en frisk undersøgelse fra Handelshøjskolen i Århus, faktisk er en rigtig god ting. Langt flere falder fra, hvis de går direkte fra skolebænken til studierne.

Så højskolerne kæmper mod tidsånden, og regeringen gør dem ikke livet lettere. Driftstilskuddet pr. årselev er skåret ned fra små 90.000 kroner for fem år siden til godt 82.000 i år, og i de kommende fire år vil det falde med yderligere cirka 8000 kroner. Frem til 2007 vil tilskuddet være beskåret med 13,5 procent - samtidig med, at løn og andre omkostninger naturligvis stiger - og dette procenttal er nogenlunde lig med det antal højskoler, der er bukket under siden 1995. Flere er på vej - og derfor er der tale om en kamp for overlevelse.

DET ER IKKE så let at blive klog på regeringens hensigter. Venstres uddannelsespolitiske ordfører, Leif Mikkelsen, har foreslået, at skolerne skal være kompetencegivende og ligesom enkeltfagskurser på VUC være adgangsgivende til en række mellemlange uddannelser på for eksempel sygeplejeskolerne og politiskolen.

Det har naturligvis givet anledning til en lang og hidsig diskussion blandt højskolerne - men nu ligger der altså et enigt udspil, som også kæmper for, at højskolernes populære korte kurser tæller, når statstilskuddet beregnes. Ellers vil mange skoler i udkantsområderne få yderligere problemer.

HØJSKOLERNES udspil vil sammen med blandt andet Bertel Haarders forslag om, at højskolerne skal hjælpe med integrationen, nu indgå i drøftelserne i et særligt højskoleudvalg, som undervisningsminister Ulla Tørnæs nedsatte forleden. Det får et år til at komme med forslag til fornyelse af højskoleloven.

Det er et udvalg med gode navne, der kender til højskolen indefra, også fra Fyn, og mon ikke det skulle være muligt at justere højskoleideen uden at smide barnet ud med badevandet?

Nok har handelshøjskolen - snarere end højskolen - fået det store ord i dagens Venstre. Alligevel må man håbe, at det gamle højskole-Venstre fortsat lever og kan minde Søren Pind, Jens Rohde og de andre effektivitetsjagende unge løver om, at i et folkestyre er der andet, der tæller end lige det, der kan måles og vejes.



Højskoler: Der er andet, der tæller i det moderne samfund end lige det, der kan måles og vejes.