TV Avis-værten Morten Løkkegaard, der gennem en årrække charmerede seerne - og i en kortere periode også tv-kollegaen og ekskonen Paula Larrain - skal nu også forsøge at charmere vælgerne. I går blev han præsenteret som Venstre-kandidat til det næste EU-valg, og dermed føjer Løkkegaard sig til rækken af tv-kendisser, der har kastet sig ud i det politiske. Eller som er blevet shanghajet af partier og vælgerforeninger, der ved at præsentere et kendt ansigt øjner chancen for en letkøbt gevinst. Den går også tit - men ikke altid. Således lykkedes det ikke bemeldte Larrain at komme i Folketinget i november - i modsætning til en anden tidligere tv-stjerne, Røde Kors-chefen Jørgen Poulsen, hvis politiske karriere dog er forløbet så som så, og som nu er krøbet i ly hos De Radikale, inden han må formodes at gå på pension ved næste valg.

Men sådan går det tit med kendisserne, der ikke aner en døjt om det politiske håndværk, og som kun har den ene kvalifikation, at de er kendte. Suzanne Bjerrehuus, Lars Kolind, Klaus Riskær og speakeren fra TV Avisens barndom Kaj V. Andersen - for nu at nævne nogle stykker.

Andre, derimod, fik en forbløffende flot karriere - med den tidligere Venstre-udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen som det fremmeste eksempel. Ellemann havde både vid og bid. Hans indsats som udenrigsminister var bredt anerkendt, og kun få stemmer hindrede ham i at blive regeringschef i 1998. Men til forskel fra andre tv-journalister havde Ellemann også politisk substans at byde på. Det samme havde nuværende velfærdsminister Karen Jespersen - og i nogen, omend væsentligt ringere grad Bjørn Elmquist, der sad i Folketinget i næsten 19 år, inden han røg ud og derefter helligede sig advokatgerningen og sit utrættelige forsvar for formodede terrorister og andre tvivlsomme typer, som giver den selvglade Elmquist daglig adgang til tv-skærmen og bladenes spalter.

Men tilbage til Morten Løkkegaard, der i går erklærede, at hans plan er at gøre EU til noget hypet. Til noget mere fedt. Det har undret mig meget, at EU-projektet, som jeg synes er genialt, er blevet solgt så dårligt, og det må vi have gjort noget ved, proklamerede Løkkegaard - der dog ikke havde noget bud på, hvad det lige er, han vil gøre ved det. Men bevares, han er også oppe mod stærke kræfter. Lige nu er EU ikke det første, ret mange danskere nævner i hverken aften- eller morgenbønnen, for den nylige EU-dom, der mere eller mindre har undermineret den danske udlændingepolitik, behager ikke vælgerflertallet. Af samme grund er statsministerens personlige planer om en EU-karriere, om han da har haft sådanne, lagt i ruiner - og efterårets ellers nøje tilrettelagte folkeafstemning om nogle af de besværlige danske EU-forbehold er udskudt på ubestemt tid.

EU er med andre ord ikke in lige nu - og da Europavalgene i forvejen ikke er den store danske folkefest, skal det blive spændende at se, hvor meget EU vil fylde i vælgernes bevidsthed til næste juni. Kan Løkkegaard få folk af stolene og få gjort EU fedt og hypet, som han siger, skal hans kandidatur skam hilses velkommen. Ellers kan det vist være lige meget.