Finansforbundets rolle


Finansforbundets rolle

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Finansforbundet, som organiserer ansatte i banker, sparekasser og realkreditinstitutioner, har fået en meget uheldig rolle i forbindelse med fusionen mellem RealDanmark og Den Danske Bank.

Ansatte i forbundets hovedkontor er nu anklaget for insiderhandel i forbindelse med fusionen. De har ifølge anklageskriftet benyttet en forhåndsviden om fusionen til at skaffe sig gevinster i millionklassen på den stigning i RealDanmark-aktierne på ca. 70 procent, som var en følge af fusionen.

Denne side af sagen er sådan set ret klar, og der venter nu de betroede medarbejdere et retsligt efterspil.

Hvad der imidlertid gør, at denne sag påkalder sig mere end almindelig interesse, er den måde, hvorpå medarbejderne er kommet i besiddelse af oplysningerne om den forventede fusion:På et bestyrelsesmøde i august blev det medarbejdervalgte bestyrelsesmedlem i RealDanmark, Knud Grøngaard, informeret om fusionsplanerne. Han kontaktede sin formand i Finansforbundet, Allan Bang, som så har diskuteret sagen med de ansatte i forbundet, som nu er anklaget for insiderhandel.

Både Knud Grøngård og Allan Bang er efterfølgende sigtet efter en paragraf i den danske børslov, som indeholder et forbud mod at give betroede oplysninger fra børsnoterede selskabsbestyrelser videre til personer, som ikke har tavshedspligt.

Dette forbud kom ind i dansk børsret i 1991, og handlingsforløbet i den konkrete sag viser, at det var en rigtig lovændring. Når først oplysninger når ud til en kreds af personer, som ikke direkte er omfattet af en tavshedspligt i forhold til virksomheden, kan det være svært at kontrollere, hvad oplysningerne bruges til.

Handlingsforløbet rejser også en række andre spørgsmål, som for eksempel: Skal medarbejderrepræsentanterne i bestyrelserne have mulighed for at diskutere den slags – for deres medlemmer indlysende meget vigtige beslutninger – med deres fagforbund, før beslutningerne offentliggøres?

Det hævder både Allan Bang og Knud Grøngaard, at de altid har regnet med som en selvfølge, at man måtte, og de hævder, at det også er sket i forbindelse med nogle af de mange andre fusioner, vi har set i finanssektoren i de senere år.

Selv om man kan have stor sympati for en sådan ordning, er den øjensynligt ulovlig i henhold til gældende regler, og skal der være en sådan mulighed fremover, kræver det en lovændring, som garanterer fortroligheden bedre end i dag, og som entydigt definerer, hvor langt bestyrelsesinformationer må spredes.Sagen rejser også endnu en gang en diskussion om de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmers rolle. De er, som i det konkrete tilfælde, ofte tillidsmænd. Derfor vil de naturligt være optaget af at varetage medlemmernes interesse i tilfælde, hvor der f.eks. som her er udsigt til en betydelig reduktion i medarbejderstaben. Dette vil blandt andet betyde, at de vil kontakte deres fagforening.

På den anden side vil resten af bestyrelsen også kende dette handlingsmønster og således være fristet til at afhandle vigtige sager uden for bestyrelsesmøderne.

Den konkrete sag har derfor endnu en gang vist svagheden i denne bestyrelseskonstruktion.

Finansforbundets rolle

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce