Afslappet, men dog med vanlig elegance, tog den hjemvendte statsminister Anders Fogh Rsmussen i TV 2 fat på de mange spørgsmål, der har skreget på svar, mens han var på sommerferie.

Journalisterne kom ikke rigtig nogen vegne med at foreholde ham den kritik, som i løbet af sommeren har været ubesvaret, fordi han syntes forsvundet fra Danmarks overflade.

I hvert fald fra mediernes.

Nogle spørgsmål gled han af på, andre blev så håndfast besvaret, at der i hvert fald ikke er nogen, der kan beskylde ham for uld i mund.

Statsministeren afviste enhver kritik af grundlaget for dansk deltagelse i Irak-krigen. Den danske beslutning er truffet i henhold til FN-resolutionerne, og spørgsmålet om tilstedeværelse af masseødelæggelsesvåben eller ej er i den forbindelse ikke afgørende.

De kritiske røster, der har været - også blandt Venstres egne folk - imod regeringen, har varslet et hedt efterår, men det gav ikke anledning til uro eller bekymring hos statsministeren. Helt konsekvent besvarede han alle angreb med, at det hele var forudset, og regeringen stod urokkeligt fast på sin politik, som jo havde vist sig rigtig!

Mest bemærkelsesværdig var hans afvisning af den kritik, der er kommet fra dele af hans eget bagland. Der var ikke megen nåde at finde for de Venstrefolk, der har formuleret de 10 teser om en liberal politik. Smilende, men knivskarpt, fik de besked om, at hvis der var nogen fornuft i deres hoveder, undlod de at kræve teserne til afstemning på Venstres landsmøde i november. Statsministerens argumentation var da også ganske logisk: når der foregår en idé-debat, som skal munde ud i et principprogram i år 2006, skal man ikke foregribe indholdet på specielle punkter ved allerede nu at lægge sig fast på nogle afstemninger på landsmødet.

Hvad Fogh ikke sagde, men hvad næppe nogen i partiet Venstre efter denne tv-udsendelse kan være i tvivl om, var, at der for unge, fremstormende Venstre-folk ikke er nogen fremtid i at kritisere ledelsen. Vil man have indflydelse i et parti, går vejen bestemt ikke over et oprør. En helt klar advarsel om at rette ind og ikke selv begynde at fortolke, hvad begrebet ”den liberale sjæl” indebærer.  Alle må mene, hvad de vil, men advarslen om, at den førte politik ikke bliver ændret, så længe Anders Fogh Rasmussen er formand for Venstre, var helt utvetydig.

Hvad der heller ikke bliver ændret på, er regeringens udlændigepolitik. Statsministeren må dog medgive, at der skal justeres lidt på reglerne om familiesammenføring, når det gælder danske statsborgere med en ”lang og fast tilknytning” til Danmark.

Selv om statsministerens svar var forudsigelige og på ingen måde opsigtsvækkende, kunne han dog afsløre, at der bliver folkeafstemning om en ny EU-traktat næste år. Men nyheden om, hvorvidt der også skal stemmes om de danske forbehold, beholdt Fogh Rasmussen for sig selv.