Farvel til nullerne


Farvel til nullerne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nullerne - det nye årtusindes første 10 år - blev årtiet, da Danmark meldte sig ind i den globale verden.

Eller måske er det rigtigere at sige, at vi i årtusindets første 10 år med eller mod vores vilje blev en del af den globale verden. Hvis vi selv skulle have bestemt, var det næppe sket - så havde vi hellere hygget os i smug.

Først var der angrebet på tvillingtårnene i New York den 11. september 2001. Det førte til den verdensomspændende krig mod terror, som har fået sit mest markante udtryk i den alliance i Afghanistan, som Danmark deltager i, og som har ført til så smertelige tab. Men terrorkrigen har også præget det danske samfund med en terrorlovgivning, der er en anstødssten for mange, fordi den bringer retssikkerheden i fare.

Hvor lille verden er blevet, så vi, da Jyllands-Posten fandt det rigtigt at provokere og bringe sine Muhammed-tegninger. Sammen med tiårets to krige, som Danmark deltog i - felttogene i Irak og Afghanistan - skabte tegningerne dybe kløfter i det danske samfund.

Navnlig krigen i Irak førte til en bitter, endnu ikke afsluttet diskussion. Hvordan - og hvornår - krigen i Afghanistan slutter, ved ingen. Endnu støttes den af et befolkningsflertal. Men en tilbagetrækning er i sigte - i hvert fald fra de farlige provinser, hvor danske soldater nu opererer.

I England vokser presset for en tilbagetrækning, og den dag, det sker, vil også regeringen herhjemme ændre kurs - ligesom det skete i Irak.

At vi er en del af verden, men helst ikke vil være det, ses også af den debat om udlændinge, der har været ført i hele tiåret, og som regeringspartierne og Dansk Folkeparti dygtigt har gjort til et hovedtema ved periodens tre folketingsvalg - som de blandt andet derfor har vundet.

Debatten er ikke enestående for Danmark. Men det gode spørgsmål er, hvorfor den er mere bitter og følelsesladet hos os og har gjort lovgivningen mere restriktiv end i andre lande med lige så mange eller flere fremmede. Det burde nogle af tidens mange eksperter søge at udrede. Er det, fordi vi på dette område tænker specielt lokalt?

At Danmark nok er et ørige, men ikke en ø, der kan isolere sig, kom tydeligt frem, da årtiets anden store internationale begivenhed fandt sted. Det var også i september, men otte år efter tvillingetårnene, at den store amerikanske bank Lehman Brothers brød sammen og dermed indvarslede den økonomiske krise, der stadig er over os. Det var den anden økonomiske boble, der brast. Først var det it-boblen, nu boligpriserne.

Da gik vi fra fest til fiasko. Det blev et farvel til friværdi og fadøl i mængder, og det blev klart, at nullene blev grådighedens årti.

Stein Bagger blev den store skurk og syndebuk, men har professor Lars Qvortrup ikke ret, når han siger, at Stein Bagger ikke er undtagelsen, men snarere "inkarnationen af den grådighed, som har haft en kolossal fascinationskraft"?

Ved indledningen til 10’erne er Danmark blevet et andet. Vi er gået fra fest til oprydning. Nu forlader vi nullerne og går ind i teenage-alderen. Er vi blevet klogere, og vil vi opføre os anderledes, når friværdien atter stiger?

Håbet beskæmmer ingen.

Godt nytår!

Farvel til nullerne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce