Eventyrerne fra Sydfyn


Eventyrerne fra Sydfyn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Egentlig burde det slet ikke kunne lade sig gøre - og det kunne det så heller ikke, det sydfynske håndboldeventyr, der begyndte omkring markerne i Gudme, hvorfra GOG-legenden Poul Syberg hentede talenterne ind på stribe.

Stiftelsesåret var 1973. Året for det berømte jordskredsvalg, der vendte op og ned på Christiansborg - som landsbytalenterne fra Gudbjerg, Oure og Gudme vendte op og ned på dansk håndbold. Både damerne og herrerne blev en magt­faktor med 11 DM-titler, syv til herrerne og fire til kvinderne, og europæiske storhold har været hyppige gæster i Gudmehallerne; en intim, men beskeden arena så ulig deres egne, at de må have troet, at de var kørt forkert. Jo - vidste man ikke bedre, skulle man tro, at selveste H.C. Andersen havde skrevet det sydfynske eventyr.

Det kunne han for så vidt også have gjort, for selv om historien om den grimme ælling endte lykkeligt, gjorde andre af Andersens eventyr det ikke.

Hvordan historien om de sydfynske ællinger ender, har vi til gode at erfare. Men foreløbig er klubben gået i betalingsstandsning og spillerne fritstillet. Udgifter og indtægter kunne ikke længere hænge sammen. Da GOG’erne gav køb på filosofien om at satse på egen talentfabrik og i konkurrencen med håndboldens andre store følte sig tvunget til - så at sige på forventet efterbevilling - at hente dyre spillere udefra, gik det galt.

Galt er det også gået andre steder, mere eller mindre, for topsport er for længst blevet en del af den kommercielle underholdningsindustri og er dermed underlagt markedsmekanismer og finanskriser som det øvrige erhvervsliv.

Dermed er det er blevet sværere at malke et marked, som måske ikke er der. TV2’s interesse for at vise håndbold er i aftagende, og sponsor­underlaget ude i landet er generelt for tyndt. GOG - og andre i samme situation - kan ikke mere klare sig med gamle venners hjælp, men må sætte tæring efter næring og indse, at elitesporten samler sig i storbyerne. Det samme gør pengene - om de store brands som FCK, hvis bestyrelsesformand, Flemming Østergaard, i øvrigt har udtalt, at de høje lønninger har været gift for dansk håndbold, men at det ikke er spillernes skyld. Det er klubbernes, mener FCK-formanden. Det har han ret i.

Men hvad kan klubberne så gøre? Indføre et lønloft? Det gjorde man i ishockey, da den økonomiske is var ved at smelte under også denne sportsgren, og samtidig lagde man loft over antallet af udlændinge. Hvilket i øvrigt kommer de mange danske talenter til gode.

Men om den model kan bruges i håndbolden, er mere tvivlsomt. Hvor dansk ishockey er langt fra den absolutte verdenselite, spiller dansk håndbold lige op med de bedste - og skal håndboldpublikummet fastholdes eller endda udbygges, kræver det kvalitet.

I den ideelle verden vendte både fodbolden og håndbolden tilbage til rødderne. Til de glade dage, hvor klubberne udviklede hver deres talenter, og hvor klubånden og ikke pengene var afgørende for, hvor man spillede.

Det er naturligvis urealistisk. Men for eventyrerne fra Sydfyn synes det lige nu at være den eneste udvej, hvis de vil overleve. Og det bør de. For, som GOG-målmand Peter Henriksen, der er parat til at stoppe karrieren for at redde klubben, forleden sagde i Fyns Amts Avis:

GOG er en klub, der bare skal være der.

Eventyrerne fra Sydfyn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce