I gamle dage, som i dette tilfælde ikke ligger så langt tilbage endda, blev psykisk syge mennesker stuvet af vejen, typisk i lukkede institutioner, skjult for omverdenen.

Først op imod vor tid blev patienterne ikke kun opbevaret og gemt i disse institutioner, de blev også behandlet, om end slet ikke på et så kvalificeret niveau, som i dag.

Sidst i halvfjerdserne skete to ændringer på området. De daværende amter overtog psykiatrien fra staten, og samtidig skiftede man grundfilosofi i behandlingen.

Psykisk syge mennesker skulle nu ikke længere spærres inde, de skulle som udgangspunkt behandles i eget hjem med kontakt til psykiatriske afdelinger.

Modellens navn er distriktspsykiatri, og den afslørede i de følgende år så store svagheder, at det dybest set er rystende, at de sygehusansvarlige regioner og sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) først nu i 2009 søsætter tiltag, der kan udviske indtrykket af psykiatrien som sundhedsvæsenets stedbarn.

Danske Regioner og regeringen vil tilføre psykiatrien omkring to milliarder kroner ekstra over de næste fem år. Det skal de have ros for, men det må være rimeligt at tilføje: Det er også på høje tid.

Amternes største fejltagelse i forbindelse med psykiatrien var, at de i almindelig spareiver nedlagde et stort antal senge, både på de psykiatriske afdelinger og i retspsykiatrien. Det betød, at mennesker med alvorlige psykiske lidelser ikke blev indlagt, men måtte hutle sig igennem i egen bolig og leve et kummerligt liv. Og det betød, at psykisk syge, der var dømt for grov vold, blev indlagt på almindelige psykiatriske afdelinger.

Dertil kom en generel manglende politisk opmærksomhed, som har skabt pinligt lange ventetider på behandling af psykisk syge børn.

Hvad angår den beskedne bevågenhed fra de politikere, der skal bevilge pengene, må man til gengæld sige, at formanden for Danske Regioner, Bent Hansen (S), er befriende ærlig i sin erkendelse til Berlingske Tidende.

"Vi har haft stor fokus på de fysiske sygdomme, mens de psykisk syge er blevet skubbet bagud", siger Bent Hansen.

I kampen om de offentlige bevillinger har det psykiatriske område haft en række handicap. Psykiske lidelser kan være "usynlige", de er - heldigvis - ikke direkte livstruende, og så har patienter, pårørende og patientforeninger inden for psykiatrien langt fra haft den gennemslagskraft i medierne, som åbenbart er nødvendig for at råbe politikerne op.

Med al respekt for, at behandlingen af kræft- og hjertesygdomme skal være optimal, må man slå fast, at Kræftens Bekæmpelse og Hjerteforeningen har en lettere gang på jorden som lobbyister end Landsforeningen Sind.

Det skal Kræftens Bekæmpelse og Hjerteforeningen på ingen måde bebrejdes.

Men i forbindelse med det løft, der på sigt vil komme landets 100.000 psykiske syge til gavn, må man nære det lønlige håb, at politikerne fremover vil have deres velvillige øjne rettet mod andre skrantende områder inden for sundhedsvæsenet.

Der er stadig et godt stykke vej til regeringens bebudede "verdensklasse".

Resume:

Behandlingen af psykiske syge skal have et stort løft, lover sundhedsministeren. Det er også på høje tid.