Jacques Chirac bliver i morgen genvalgt som fransk præsident. Det er kun et spørgsmål om valgsejrens størrelse. Udfordreren, Jean-Marie Le Pen, har ikke en chance.

Spændingen ved anden runde af det franske præsidentvalg er dermed til at overse, men chokket over udfaldet af første runde har ikke fortaget sig. Kommentatorer verden over er stadig i fuld gang med at analysere det resultat, som ingen havde ventet.

DET SKAL huskes, at højreekstremisten Le Pen faktisk kun med nød og næppe slog premierminister og socialistleder Lionel Jospin i første valgomgang. Der var mindre end en procents forskel på deres stemmetal. Ydermere fik Le Pen kun knap to procent flere stemmer end ved præsidentvalget i 1995.

Vinderen af første runde var heller ikke Chirac. Det var - med 27 procent af stemmerne - hele koret af venstrefløjspartier inklusive de grønne.

TIL EN vis grad var det altså den franske valglov med dens muligheder for at opstille et hav af kandidater, der banede vejen for Le Pen. Venstrefløjens splittelse kom højre til gode. Dette markante selvmål fik Jospin til at bebude sit farvel til politik. Det ruskede også op i de vælgere, som enten ikke gad stemme i første omgang eller havde støttet en af de trotskistiske, jacobinske eller kommunistiske kandidater.

De gik på gaden og demonstrerede mod Le Pen. Og i morgen bliver de nødt til at stemme på Chirac for at undgå det, der er endnu værre: præsident Le Pen.

DERMED opstår den interessante situation, at Chirac ikke blot får et politisk mandat fra de borgerlige vælgere, der er hans naturlige magtbase, men også fra venstrefløjen. Hvilken pris kommer han til at betale for det?

Et nærliggende svar er, at han bliver nødt til at leve op til sin valgparole "Samling om nationen". Med andre ord en konsensuspolitik, der udvisker den nuværende kløft mellem præsident og regering.

KLØFTEN skal nok blive genetableret ved parlamentsvalgene i juni, da Le Pen ikke spås de store chancer for at omsætte sine stemmer ved præsidentvalget til mandater i Nationalforsamlingen.

Men uanset udfaldet af det valg vil både præsident og regering have fået en alvorlig påmindelse om, at Frankrig er en splittet nation.

Akkurat som i andre europæiske lande føler en del af befolkningen sig truet af den moderne verden. Globaliseringen, markedsøkonomien, EU, USA's dominans, indvandringen, islam.

NOGLE analytikere mener, at vælgerne stemte på Le Pen i protest mod slidte politiske veteraner som Jospin og Chirac. Men Le Pen er lige så gammel i gårde, så den forklaring holder ikke.

Vælgerne stemte på ham, fordi han lovede dem et Frankrig af i går. Det bliver Chirac og den kommende regerings opgave at lære dem at leve med verden af i dag.