Et håbløst felttog


Et håbløst felttog

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Så kom da omsider Birthe Rønn Hornbech frem fra sit flyverskjul og forholdt sig til de anklager for mangelfuld vejledning, ja misinformation, der er haglet ned over Udlændingeservice, Integrationsministeriet og ministeren selv. Det er som bekendt sket samtidig med, at en dom fra EF-domstolen trækker en del af tæppet væk under den stramme udlændingepolitik, der er VKO-regeringens stolthed.

Og som det var at vente, var det ikke en ydmyg minister, der tog ordet, men en kampberedt og dreven politiker, der ved, at det bedste forsvar er angreb. Følgelig forsvarede Rønn med næb og klør sin styrelse - der var intet fejet ind under guldtæppet - og angreb pressen og de mange EU-sagkyndige, der har taget del i debatten.

Som bekendt er ombudsmanden gået ind i sagen, og om en lille måned kommer hans redegørelse. Så får vi at se, om Berlingske Tidende og den øvrige presse har ført en ondsindet kampagne eller blot gjort sin pligt og belyst et muligt magtmisbrug.

Den slagkraftige minister angreb ikke alene pressen og eksperter, men - og det er alvorligere - EU-retten. Den skal sættes på plads, for den er aktivistisk og går ud over sine beføjelser. Derved angriber den dansk demokrati og underminerer Folketinget og den udlændingepolitik, som et flertal ønsker ført.

Derfor proklamerede Birthe Rønn Hornbech nu et felttog mod EU.

Når der tilsyneladende er bred opbakning til Birthe Rønn Hornbechs krig mod EU-retten, både i Folketinget og blandt vælgerne, kan det kun være, fordi alle har sovet i timen.

EF-domstolen er først og fremmest sat i verden for at styrke det indre marked, som danskerne ved en afstemning har accepteret, og dermed arbejdskraftens frie bevægelighed. Når national lovgivning forhindrer denne bevægelighed, som vore stramme familiesammenføringsregler gør, er det rettens pligt at skride ind. Det giver derfor ingen mening nu at kritisere, at retten passer sit arbejde.

EU-rettens holdning burde ikke komme som en overraskelse, især ikke, fordi EF-domstolen er blandt de ældste og væsentligste institutioner i EU. Flere gange er den blevet styrket i traktater, som Danmark har godkendt, senest Lissabontraktaten. Den danske regering har i årenes løb haft mange muligheder for at slække retten. Men for eksempel Anders Fogh Rasmussen har tværtimod været med til at styrke den og accepteret, at den var "aktivistisk", altså fortolkede EU's regler, når de var uklare. Andre gange har vi klappet i hænderne, når den afstak retningslinjer, et flertal herhjemme var enig i.

Der er ingen nemme løsninger, hvis vi fortsat vil fastholde 24 års-reglen og tilknytningskravet, skønt de er urimelige og umenneskelige.

Ændre traktaten? Det er håbløst? Ignorere EU-retten? Det vil føre til et sagsanlæg mod Danmark og yderligere svække vores position i fællesskabet. Tilbage er kun at ændre direktivet, så det bliver mere præcist og ikke levner råderum for EU-retten til fortolkninger.

Kort sagt: En fælles europæisk indvandrerpolitik. Det skylder vi os selv og de mange, der banker på Europas dør. Det har lange udsigter, men er eneste vej frem.

Et håbløst felttog

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce