KLYNGER
Erhvervsministeriet og de jysk-fynske amter og kommuner holdt i går konference i Århus om den stort anlagte jysk-fynske erhvervsredegørelse, som skal være et af statens bidrag til at skabe en forstærket erhvervsudvikling i det jysk-fynske område.

Før konferencen udtalte erhvervsminister Pia Gjellerup, at ”jeg er ikke i tvivl om, at vi over strategiperioden fuldt ud er i stand til at leve op til vort løfte om statslige investeringer for et trecifret millionbeløb i den jysk-fynske erhvervsudvikling.”Initiativet kan kun hilses velkommen af enhver med interesse for en udvikling af det vestdanske område, og man må glæde sig over, at man i regeringskredse nu endelig har indset, at den meget ensidige statslige fokusering på Ørestadsregionen og hovedstaden i erhvervsmæssig og kulturel sammenhæng må ophøre af hensyn til hele landets tarv.

Erhvervsredegørelsen lægger op til at styrke de jysk-fynske virksomheders konkurrenceevne ved at koncentrere sig om 8 indsatsområder. Et af disse områder hedder ”Fokus på kompetenceklynger”.

En kompetenceklynge er en større samling af relaterede virksomheder, som har udviklet en regional styrkeposition. Ideen med at sætte fokus på disse kompetenceklynger er blandt andet, at man skal blive bedre til det, man er god til i forvejen, og at man derved skal skabe endnu flere arbejdspladser i dette erhvervsområde.Erhvervsredegørelsen peger også på eksempler på sådanne virksomhedsklynger. Det eneste eksempel, der fremdrages på Fyn, er erhvervsgartnerne.

Det er velkendt, at langt den største del af alle danske væksthusgartnerier ligger på Fyn, i hvert fald hvis man udregner det i forhold til beskæftigelsesgraden. Mere end 60 procent af alle direkte beskæftigede i dette erhverv findes på Fyn. Det kommer derfor ikke som en stor overraskelse, at de fynske erhvervsgartnere udgør en virksomhedsklynge i redegørelsens forstand.

Det virker imidlertid lidt hult, at man nu i regi af Erhvervsministeriet vil satse på at udvikle disse klynger af virksomheder, når Pia Gjellerups kolleger i regeringen, som aktionærer i det statsejede monopolselskab, DONG, samtidig er med til at kvæle de samme virksomheders muligheder for at eksistere.

De kraftigt stigende naturgaspriser har givet erhvervsgartnerierne meget store økonomiske problemer, som bliver yderligere forstærket af det faktum, at deres største konkurrenter på markedet, de hollandske erhvervsgartnerier, beviseligt har meget lavere energipriser.Det er staten som eneejer af DONG, eller eventuelt andre regionale offentlige ejere som i Naturgas Fyn, der skovler milliarderne ind, som følge af de stigende naturgaspriser. Det er derfor også staten og andre offentlige ejere af naturgasselskaberne, som kunne og burde komme de betrængte gartnerier til undsætning.Det virker uigennemtænkt, at man med den ene hånd giver penge til at udvikle industriklynger, når man med den anden hånd tager endnu flere fra dem i stigende gaspriser. Da det reelt er den samme kasse, vi taler om, nemlig statskassen, så er det også inden for det muliges rammer at løse problemet - hvis ellers viljen er til stede?