Erhverv i krise


Erhverv i krise

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Man behøver ikke have sin gang på landet for blive klar over, at dansk landbrug er i krise. Et enkelt blik i avisernes annoncespalter viser det. Forleden havde en enkelt avis 38 annoncer om tvangsauktioner over landbrugsejendomme. Krisen og store fald i mælke-, kød- og kornpriser har tilsammen skabt den alvorlige situation og reelt gjort mange landmænd afhængige af bankens nåde.

Situationens alvor lader sig ikke skjule. Ganske vist er landbruget ikke længere Danmarks bærende erhverv. Men dets betydning er fortsat stor, og erhvervets problemer må nødvendigvis kalde på eftertanke og handling.

Tallene taler deres tydelige sprog. Der er godt 13.000 danske landmænd, og de skylder 350 milliarder kroner væk. Vi står over for et menneskeligt problem, men også med et samfundsanliggende. Erhvervet hjembringer 65 milliarder i fremmed valuta, og de tilknyttede erhverv beskæftiger 100.000 danskere.

Når nogle af landbrugets talsmænd og erhvervets traditionelle venner på Christiansborg er begyndt at råbe højt, er det derfor ikke uden grund - og den fynske landboforening Centrovice kan være sikker på, at der vil blive lyttet mandag aften, når de fynske landmænd mødes med øens politikere på Vissenbjerg Storkro.

Et enkelt markant forslag er allerede på bordet. I Stiftstidende i fredags argumenterede Venstres Lars Chr. Lilleholt for, at landbrugets jordskatter skal væk.

Det kan der gives mange og gode grunde til, for der er tale om skat på produktionsmidlerne. Men nemt bliver det ikke, selv om Lilleholt samtidig slår fast, at landbruget nok som andre erhverv skal have en hjælpepakke, men ikke gældssanering. Som ægte liberal vil han ikke have staten blandet for meget ind, og så alligevel. Det gælder jo Venstres hjertesag. Og når nu alle andre ...

Vigtigst er Lilleholts pointe: at det er landbrugets rammevilkår, det gælder. Han ved godt, at landbruget ikke kun har venner, men også kritikere, der mener, at "landmænd altid jamrer".

Kritikerne findes ikke mindst blandt miljøets forkæmpere. Derfor er det klogt, at han taler om rammevilkår fremfor subsidier, og at han peger på, at landbrugets grønne profil skærpes. Det mener han kan ske ved, at landbruget i højere grad bliver leverandør af energi. Det skal gøres attraktivt for landmænd at sælge deres halm og andre former for biomasse til kraftvarmeværkerne.

Lad falde, hvad ikke kan stå, er en gammel liberal læresætning, som kommer på prøve nu. Det er pudsigt nok ikke en ung venstreløve, men den 24-årige konservative kommunalpolitiker og landmand Kim Jensby Jørgensen fra Nordfyn, der står frem og erklærer, at dårlige landmænd må gå konkurs.

Mange landmænd vil pr. refleks afvise "den unge fløs". Men han har ret et langt stykke ad vejen. Under høj-konjunkturen steg jordprisen mere end huspriserne, og ved uansvarlige bankers hjælp startede mange landmænd en gevaldig lånefest - den, der nu giver tømmermænd.

Derfor må en sanering i landbruget gå hånd i hånd med den redningsplanke, der nu bør tømres sammen.

Erhverv i krise

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce