Midt i finanskrisen kan man anskue det positivt, at i hvert fald én branche trives i bedste velgående. Det er stadig gyldne tider for medicinalindustrien.

Danskernes forbrug af medicin og piller vokser med uformindsket styrke, og så længe medicinen og pillerne kurerer eller lindrer reelle sygdomme, kan både producenter, patienter og sundhedsvæsenet være glade.

Men det er betænkeligt, at livsstil-skavanker som for eksempel fedme begynder at blive betragtet som en sygdom - altså som en lidelse, den pågældende ikke selv har ansvar for og ikke selv kan gøre noget ved.

For god ordens skyld: Her taler vi ikke om overvægt, der skyldes en stofskiftesygdom eller tilsvarende diagnoser, men om de overflødige kilo, der skyldes for fed og usund kost og for lidt motion.

Denne majoritet af overvægtige danskere vil en overlæge på Center for Ernæring på Odense Universitetshospital indlemme i kategorien "syge" fordi - som han sagde til avisen i går - "sult er en meget stærk drift".

Begrundelsen er for så vidt helt i overensstemmelse med den stadig mere udbredte tankegang, at samfundet skal overtage ansvaret og omsorgen for de enkelte menneskes personlige udskejelser.

De personlige valg gøres omkostningsfrie, man kan ikke gøre for dem, for de skyldes jo sygdom: "Jeg er et offer, hjælp mig".

Som samfundet er klar med tilbud til folk, der ikke kan styre deres spillelyst ved rouletten, er sundhedsvæsenet parat med skalpeller ved operationsbordet og med rådgivning ­
om motion.

Det er ikke hjælpen og tilbudene til overvægtige, der er noget galt med, for med det stigende økonomiske pres på sundhedsvæsenet er assistance til en bedre sundhedstilstand ikke kun til gavn for manden med alt for meget på sidebenene. Den er også i samfundets interesse.

I et frit land skal folk naturligvis også have fri adgang til at købe slankepiller, selv om effekten er næsten lige så kortvarig som ugebladenes mere end tvivlsomme slankekure.

De kilo, de overvægtige eventuelt taber, ryger hurtigt på igen, fordi de ikke ændrer adfærd i dagligdagen.

Det er derimod principperne for begrebet sygdom, der bør sættes til diskussion, inden hele familien Danmark får stillet en sygdomsdiagnose.

I et overordnet set velfungerende samfund som det danske er det paradoksalt, at stadig flere børn sendes til specialundervisning, stadig flere voksne danskere er på lykkepiller og stadig flere mennesker sendes til krisepsykolog, fordi de er blevet udsat for en ubehaglig oplevelse. Og så ­videre.

Tilbage til udgangspunktet: Advarsler mod tobak og diverse forebyggelses- og sundhedskampagner skal være velkomne. Men det er voksne menneskers eget valg og eget ansvar, hvad og hvor meget de spiser, hvad og hvor meget de ryger og drikker, samt hvor lidt eller hvor meget, de gider røre sig.

Og det er forældres ansvar også på disse områder at kere sig om deres børn.

Begrebet sygdom er for alvorligt til at blive devalueret.