Boligbyggeri
Nu skete det igen.En stolt borgmester tager første spadestik til fint, nyt, stort byggeri, og alle klapper ad dette nye fremskridt for uniformeringen af vore boligområder.I dette tilfælde var det borgmesteren i Kerteminde, der igangsatte byggeriet af det ny boligområde ved møbelfabrikgrunden ved Vestergade, men det kunne såmænd have været hvor som helst, at der blev startet byggeri af en helt masse ens boliger.Vi skal ikke underkende den store betydning, rationaliseringen af boligbyggeri har haft, ikke mindst med de nok så berømte Koch-huse på Fyn, men det går for vidt.Med Albertslund, Vollsmose og andre velkendte store, nye byområder har det da været fornuftigt for 20-40 år siden at bygge over samme læst, selv om det kunne virke lidt trist, at børnene var nødt til at have en hund, en stork eller en elefant som symbol på deres vej, for at de overhovedet kunne finde hjem blandt de mange fuldstændig ens rækkehuse eller lejligheder.Der er ikke noget at sige til, kommunerne foretrækker den langt nemmere løsning at lægge et stort område ud til en enkelt entreprenør og så lade ham om udformningen af boligerne - naturligvis i respekt for lokalplanlægning og offentlige høringer m.v. og naturligvis efter nærmere aftale med kommunen, men alligevel altid med et sørgeligt ensrettet resultat. Grundene har næsten samme størrelse, husene har samme skabelon og kan allerhøjst variere lidt i farve eller størrelse og end ikke indvendigt har de mennesker, der skal bebo dem, mange chancer for at sætte deres eget præg. Vægbeklædning og gulve skal være den samme, de hårde hvidevarer være af samme mærke, så rabatten kan blive størst muligt, og for dem, der kan lide det, er det da fint nok, de kan være med i industribyggeriets fordele.Men det er trist, at mennesker, der skal stifte deres måske varige bolig, generelt har så ringe muligheder for at sætte deres eget, individuelle præg på deres eget hus. Det gælder over hele landet. Kommuner synes, det er alt for be-sværligt at udstykke enkelte grunde og lave regler for, hvorledes de nye ejere skal udforme huse og grunde. For regler skal der naturligvis være. Skrækscenariet er naturligvis et hæsligt rodsammen af forskellige smagsretninger, og naturligvis skal der være lokalplaner, der giver stramme retningslinier for for eksempel højde, farve og eventuelle udskejelser. Helhedsindtrykket er det en lokal opgave at gøre smukt, og det er fint, at rædsler som cyklamenfarvede huse eller diverse tårn og spir midt iblandt flade tage ikke får lov at brede sig, men det går for vidt, når kommunerne af lutter bekvemmelighed lader boligområderne fuldstændig ensrette. Det er meget vanskeligt at købe en enkelt attraktiv grund og bygge hus efter eget ønske, og det er synd både for borgerne og for byerne, at der skal være denne kæft-trit- og retning over noget så personligt som netop boligen.Ofte er det smukt byggeri. Det bliver det sikkert også ved fjorden i Kerteminde, men hvorfor kan hver enkelt familie ikke få lov i højere grad at bestemme, hvad der for den er smukt at bo i? Enstretning er ikke smukt.