En succeshistorie


En succeshistorie

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Når vi taler om genforeningen, ser de fleste billedet af Christian X for sig, da han red over grænsen for snart 90 år siden på sin hvide hest. Intuitivt tog han en lille pige op til sig og virkeliggjorde dermed digteren Henrik Pontoppidans ord: "En røvet datter, dybt begrædt, er kommet frelst tilbage". Billedet blev fremstillet i stort format i titusindvis og hang i årtier i danske hjem, skoler og forsamlingshuse.

Det berømte ridt over grænsen den 10. juli 1920 blev fulgt af et af de største folkemøder i danmarkshistorien. Det var, da kongen næste dag mødtes med titusinder af sønder­jyder på de historiske Dybbølbanker, og statsminister Niels Neergaard afgav det såkaldte Dybbølløfte, henvendt til de danske syd for den nye grænse, der ikke kom hjem: I skal ikke blive glemt, lovede han - et løfte, den danske stat har holdt.

I Sønderjylland, som vi i dag kalder det, der førhen hed Nord­slesvig, er minderne om genforeningen lige så meget eller næsten mere knyttet til det, der skete i morgen for 90 år siden, den 10. februar 1920. Det var dagen, da de danske sønderjyder ved en folkeafstemning kunne afgøre, om Sønderjylland skulle vende tilbage til Danmark eller forblive en del af Tyskland.

To tredjedele af befolkningen sagde ja til Danmark, der pludselig blev meget større, men som lige så pludselig fik et stort nationalt mindretal af tysksindede inden for sine grænser. Det skabte problemer, særligt efter Hitlers magtovertagelse og under besættelsen, og det vanskeliggjorde genforeningsprocessen.

Men nu 90 år efter kan det fastslås, at processen lykkedes. De skel, som grænsen langs Kongeåen fra 1864 til 1920 havde skabt, er langsomt, men sikkert blevet slettet. Senest symboliseret, da Region Syddanmark blev oprettet.

Når integrationsprocessen lykkedes, skyldes det ikke mindst, at ingen længere betragter Tyskland som Danmarks arvefjende. Forholdet mellem dansk og tysk i dag er mere afspændt og harmonisk end på noget andet tidspunkt siden nationalitetstankens gennembrud for små 200 år siden.

Det har mange forklaringer. Først og fremmest, at Tyskland i dag er et ægte demokrati, som gør det naturligt, at de to lande er forbundet i Nato og EU og i øvrigt får et stadigt mere venskabeligt forhold til hinanden. Tyske turister på vestkysten er ikke kun tålt, og danske i tusindvis strømmer til Berlin, ja bosætter sig der.

Udviklingen i grænselandet i den sidste generation har dermed udviklet sig til en succeshistorie. Fra at være imod hinanden er danske og tyske nu med hinanden. Grænsen, der blev draget i 1920, er med pas- og toldtvangens bortfald i 2001 næsten usynlig og samler i dag mere, end den skiller.

Den måde, Danmark og Tyskland har indrettet sig på i det tidligere så omstridte land, kaldes undertiden for Den Slesvigske Model. Når den har kunnet etableres, er det fordi den bygger på princippet om folkenes selvbestemmelsesret og ikke på nationalistiske forestillinger om historisk ret.

Det havde mange ønsket. Men det blev sønderjyderne selv, der stemte sig hjem. Det er det værd at huske på nu, 90 år efter at det skete.

Kronikken i morgen:

Dagen, da de ville hjem

En succeshistorie

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce