Den snart forgangne uge blev i medierne domineret af præsidentvalget i USA, men i den hjemlige, lokale andedam bød ugen på et par upåagtede, men ikke desto mindre opløftende nyheder fra sundhedsfronten.

Region Syddanmark har indført en ventetidsgaranti for patienter på fynske og sydjyske sygehuse. Garantien sikrer de patienter, der lider af ikke-livstruende sygdomme, mod at gå i uvished om behandlingen i månedsvis.

Hvis ikke disse patienter inden for tre måneder kan blive behandlet på ét af regionens sygehuse, får de tilbud om behandling på et privathospital. Gratis, vel at mærke.

Samtidig garanterer regionen, at alvorligt syge patienter vil blive behandlet inden for en måned eller tidligere. Som hidtil.

Med denne syddanske ventetidsgaranti vil Region Syddanmark kompensere for, at Folketinget har suspenderet patienternes udvidede frie sygehusvalg frem til 30. juni næste år - en suspension, der er en beklagelig, men logisk følge af den lange konflikt på sundhedsområdet i foråret.

Garantien er den ene gode nyhed. Den anden er, at Region Syddanmark ser ud til at få succes med sin kampagne for at skaffe læger fra Tyskland og Østrig. Efter en jobmesse i Wien har regionen modtaget 50 ansøgninger fra østrigske og tyske læger, der er interesseret i et job på et syddansk sygehus.

Og en sidegevinst er, at regionen klarede formidlingen selv uden rekrutteringsfirmaers assistance. Selv om posten næppe fylder meget i den store sygehuskasse, er det tilfredsstillende, at regionen undgik de mellemhandlerudgifter, som formand for Region Midtjylland, Bent Hansen (S), er blevet kritiseret for.

Så langt, så godt.

Men det ændrer ikke på, at de gode tiltag kan sammenlignes med at tisse i bukserne for at holde varmen. Virkningen holder kun i kort tid.

Hvad man ikke kan klandre regionerne, men derimod regeringen for, er, at den ikke har reageret på de alarmklokker, som sundhedseksperter meget længe har bimlet med.

Der er personalemangel i sundhedsvæsenet, og manglen bliver større og større i de kommende år. Beregninger viser, at inden for de næste 10 år vil der mangle 8000 læger og sygeplejersker.

Det er der to hovedårsager til. For det første uddannes der for få, og for det andet siver læger og sygeplejersker i disse år fra det offentlige sundhedsvæsen til privathospitaler og privatklinikker, hvor der er flere penge og færre vagter på skæve tidspunkter.

Regeringen og især sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) står altså over for to udfordringer: Hvordan bliver job i det offentlige sundhedsvæsen konkurrencedygtige, om end det bliver svært at konkurrere med private alene på løn?

Og kan man pålægge privathospitaler nogle forpligtelser, der dæmmer op for, at den private sundhedssektor skummer fløden og malker den offentlige sundhedskasse ved kun at overtage den type patienter, der er hurtigst at behandle?

VK-regeringen lovede i 2001 et sundhedsvæsen i verdensklasse. Hvem kan skimte det i horisonten?