EFTER EN sommerferie med forrygende godt vejr retter tusindvis af børnefamilier i disse dage atter fokus mod hverdagen, hvilket i høj grad vil sige skolen, og for langt de fleste familiers vedkommende folkeskolen.

Ferien har været en art pusterum i en lang fejde, dels om den øjeblikkelige kvalitet af undervisningen, dels om den fremtidige kurs, som regeringen, hvad angår elevernes elementære kundskaber, ønsker at stramme op.

Danmarks Lærerforening og undervisningsminister Bertel Haarder har udvekslet bredsider, og eksperter i skolepædagogik har lejlighedsvis deltaget i træfningerne om det nødvendige eller overflødige i flere tests af eleverne.

DER VIL aldrig være tyst om Folkeskolen. Heldigvis!

Alligevel skal ønsket være, at skolerne nu efter en lang periode i diskussionens centrum får arbejsro - primært til gavn for eleverne, men også fordi lærerne og deres tillidsfolk dermed får mulighed for at bevise, at de hårdeste kritikere af Folkeskolen tager fejl.

Formand for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, kritiserer således medierne for at give et misvisende billede af "en folkeskole i forfald".

LOVLIG negativt eller ej, så er et nyt skoleår et godt afsæt for at sætte en god spiral i gang. Hvad angår de yngste årgange, og ikke mindst de seks-syv-årige, der træder deres første skridt i uddannelsessystemet, så skorter det ikke på lyst og engagement. De små purke glæder sig og har for længe siden spidset blyanter og lagt penalhuset i rygsækken.

EN SÅDAN indstilling forpligter - og ikke kun lærerne.

Også skoleledere og forældre har et ansvar for, at børnene både trives og får de kundskaber, der vil være en nødvendig basis i en moderne verden.

Skoleledere skal erkende, at de ikke er ordstyrere i et pædagogisk basismøde, hvor der kun træffes beslutninger i enighed. Lederne skal turde træde i karakter for at sikre, at skolens mål bliver opfyldt.

At forældre følger deres barns skolegang tæt burde egentlig være en selvfølge, men som minimum må skolen forvente, at forældrene - også dem med begrænset tid og overskud - indpoder deres børn en adfærd, så lærerne ikke behøver at spilde undervisningstiden på opdragelse.

OG politikerne?

Ja, de folkevalgte fra regeringspartierne kan vende en ekstra gang, om deres ubændige lyst til at aflive 10. klassetrin i den nuværende form er rigtig.

Det må vække til eftertanke, at flere unge end nogensinde i år vælger at tilbringe 10. skoleår på en efterskole.

FORKLARINGEN er, at et år på en efterskole ikke er en art "fjumreår", hvor man hygger sig med trampolinspring, sådan som formand for Folketingets Uddannelsesudvalg, Carina Christensen (K), forestiller sig.

Det er et år, som modner og udvikler, hvilket Haarder og Carina Christensen kan få talrige vidnesbyrd om fra tidligere efterskoleelever og deres familier og venner.

Eksempler på, at et år på efterskolen har ført unge ud på et sidespor i uddannelsesforløbet, får VK-politikerne til gengæld svært ved at finde.

Der skal stor tonedøvhed til at overhøre signalet.