En julehistorie


En julehistorie

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

LEDER

HVAD SKAL aviserne egentlig mene om julen? Ja, en københavnsk avis erklærede for nogle år tilbage, at julebudskabet som sådant havde den ikke nogen mening om: På lederplads har vi juleaftensdag ingen kartofler, der skal hyppes. Vi har nogle, der skal brunes, bekendtgjorde lederskribenten – og det var så det.

ET ANDET ÅR havde en anden lederskribent, Fyns Tidendes legendariske Jens Peter Jensen, lovet at levere bladets juleleder.Redaktøren grublede og grublede, og tiden gik, mens redaktionssekretæren, der skulle færdiggøre avisen, nervøst skævede mod uret. Langt ud på aftenen dukkede Jensen op med manuskriptet.– Jamen, sagde redaktionssekretæren. – Det er jo juleevangeliet! Du har bare skrevet evangeliet af.– Jah, svarede Jens Peter. – Jeg syntes ikke, jeg selv kunne skrive det bedre...

MÅSKE er juleevangeliet og den forbløffende beretning om, hvad der skete i de dage, også den bedste historie, der nogensinde er skrevet. Måske kan det ikke gøres bedre. Og dog. I kirken hører vi beretningen om de tre vise mænd, der kom rejsende langvejs fra for at tilbede Jesusbarnet, den nye konge. Den historie kender vi. Men kender vi også historien om den fjerde vise mand? Om Artaban, som han hed, og som aldrig nåede frem.

ARTABAN vandrede ud fra Persien, medbringende tre juveler – en safir, en rubin og en diamant – som han ville forære kongen. Men undervejs fandt han en syg mand i vejkanten. Artaban plejede ham, til han havde fået sine kræfter tilbage – men kostbar tid var gået tabt, og Artaban måtte nu sælge safiren og købe en kamelkaravane for at nå frem i tide.Men trods kamelerne kom han tre dage for sent til Betlehem, hvor kong Herodes netop havde beordret sine soldater til at dræbe alle nyfødte drengebørn, så ingen kunne gøre ham kongerangen stridig. I en hytte, hvor Artaban ville spørge om vej, sad en mor med sin nyfødte søn – og hen mod hytten kom en soldat med løftet sværd. Artaban bestak ham med rubinen og reddede barnet. Men samtidig bebrejdede han sig selv og bad Gud om tilgivelse, for nu havde han jo mistet to af kongens tre gaver.

IMENS var Josef og Maria flygtet med Jesusbarnet – og i mere end 30 år rejste Artaban rundt fra land til land for at finde sin konge. Undervejs hjalp og trøstede han syge og fattige, fanger og sultne.Til sidst kom Artaban, der nu var en gammel mand, til Jerusalem. Det var dagen, da Jesus skulle korsfæstes – og da Artaban hørte derom, besluttede han at gå til Golgata og løskøbe Jesus med diamanten. Den sidste juvel, han havde tilbage.

MEN i det samme kastede en ung pige sig for hans fødder: – Hjælp mig, jeg skal sælges som slave. Åh, frels mig. Og Artaban lagde diamanten i pigens hånd, så hun kunne betale sin løsesum.Alle de gaver, han havde bestemt for sin gud, var nu gået til mennesker, og Artabans sind var mørkt. Men da lød Herrens stemme: – Hvad du har gjort af godt mod andre, det har du gjort af godt mod mig. Og nu brød et jordskælv løs, og en sten ramte den gamle Artaban i tindingen. Men et lettelsens smil brød frem på hans ansigt, og han døde lykkelig. Hans rejse var forbi. Hans gaver var modtaget. Han havde omsider fundet kongen.

BERETNINGEN om den fjerde vise mand er senere end de almindeligt kendte – og sikkert også opdigtet – men den siger jo det hele. Gud behøver ikke vores gaver, men glæder sig, når vi glæder andre. Med gaver – eller blot med smil og venlige ord, med næstekærlighed, hjælpsomhed og tolerance. Det er måden, hvorpå vi opfører os i hverdagen – og ikke blot til jul – der viser, om vi er gode mennesker eller ej. Man behøver ikke bestandigt søge kirken for at være kristen. Ligeså kan man heller ikke købe sig til aflad ved blot at synge med på julens salmer, sådan som mange vil gøre det i dag. Derhjemme – og i kirken.

MANGE kommer kun i kirken denne ene gang om året. Alligevel vil præsten byde dem velkommen. Præsten ser nemlig ikke på, hvordan vi tér os juleaften – eller mellem jul og nytår. Præsten ser på, hvordan vi tér os mellem nytår og jul. Og Gud har det på helt samme måde.Glædelig jul!

En julehistorie

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce