THOMAS Barfoed Thrige, en af Odenses stolte sønner, ville næppe have sat pris på den tvivlsomme ære, der overgik ham i 1970, da han mere end 30 år efter sin død lagde navn til en helt ny - og helt fejlslagen - gade i sin by. Jovist - at få en betydende gade opkaldt efter sig ville sikkert have huet den gamle fabrikant. Men lige den gade? Thomas B. Thrige sad selv i byrådet i fire år fra 1910, men det var dengang, vi mest kørte med heste, og hverken Thrige eller hans byrådskolleger havde nok nogen anelse om, at deres efterfølgere en skønne dag ville falde så pladask for bilismen, at de besluttede at nedrive den halve by.

MEN SÅDAN gik det ikke desto mindre i Odense. Uden respekt for den historiske bykerne vedtog man at kløve byens livsnerve - Overgade-Vestergade-aksen - bortamputere H.C. Andersen-kvarteret og reducere apoteker Gustav Lotzes sjældne have til et frimærke.

Dermed spolerede man både byens centrum og en god del af dens sjæl. I stedet fik vi motorgaden og nogle forblæste tomter; Fisketorvet, der den dag i dag er en uskøn p-plads, resterne af Albani Torv og misfostret I. Vilhelm Werners Plads - også han ville have græmmet sig - og resultatet blev en by, der syntes i alvorligt arkitektonisk disharmoni med sig selv.

Fejlagtigt tilskrev Odenses gæster de øde pladser særligt voldsomme bombardementer under den sidste krig. Men det var ikke tilfældet.

Man gjorde det minsandten med vilje.

FEJLEN ved Thomas B. Thriges Gade var ikke, at den blev anlagt - men at den blev anlagt det forkerte sted.

Ingen tvivl om, at der var brug for en ny forbindelse til havnen, der dengang blomstrede af arbejdspladser, og som fra bymidten kun kunne nås gennem flaskehalsen Nørrebros Tunnel. Men en østligere linjeføring - gennem mindre interessante kvarterer - havde været at foretrække. Vel, bilturen gennem byen var blevet et par minutter længere, men det havde næppe afskrækket datidens bilister, hvis opfattelse af kvalitetstid ofte var lig med den tid, der blev tilbragt bag rattet. Dyt-dyt, her kommer vi. Ligesom over there - i USA, hvor ingen større by med respekt for sig selv ikke havde udviklet mægtige motorvejssystemer.

MEN HVORFOR nu bruge så mange ord på en gade? Det er jo bare - en gade. Og så alligevel ikke.

Det er ikke forkert at hævde, at Thomas B. Thriges Gade som symbol har sin store andel i den latterliggørelse, der gennem årene er blevet Odense og dermed også Fyn til del. Det siges, at unge byplanlæggere som led i deres uddannelse besøger Odense for at se, hvordan det ikke skal gøres. At Odense er landets største stationsby - med egen motorvej. Det sidste er ikke forkert. Odense er en stor stationsby - heldigvis - men på sin vis har jernbanen byplanmæssigt haft samme misfunktion som Thriges Gade. Hvor motorgaden skærer byen over på den ene led, gør jernbanen det på den anden - hvilket selvsagt er en af forklaringerne på, at arealerne nord for jernbanen og hele havneområdet aldrig er blevet en del af byen.

DET FORSØGES der nu rådet bod på. Med den ikke uefne plan, som Odenses to Boyer i går i fællesskab fremlagde på rådhuset - og med den investeringslyst, der lige nu er i Odense - er der langt om længe lagt op til en mere harmonisk by.

Og gaden? Ja, navnet forsvinder - gamle Thrige får en plads i stedet - og motorbanen omdannes til en bygade. En del af den måske under jorden. Måske ikke. Sandsynligvis ikke. Det kan selvfølgelig kaldes en halv løsning. Men vigtigst er det at få bymidten gendannet og havnen integreret. Det ser, ifølge planen, ud til at kunne ske. Klø på!

Mere om emnet

Se alle
Bro over Odense Kanal klar i 2012

Bro over Odense Kanal klar i 2012

Per Berga: - Jan Boye er utroværdig

Berga: - Jan Boye er utroværdig

Berga: - Jan Boye er utroværdig