Efterkommere uden skyld


Efterkommere uden skyld

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Lederskribent Per Storm Madsen
Billede
Dagens leder fra Fyens Stiftstidende. 

Krige trækker lange spor. Så lange, at de strækker sig over flere generationer. Det gælder ikke mindst Anden Verdenskrig, herhjemme næret af, at Danmarks og danskernes ageren under besættelsen var mudret. Her var det hele: Eftergivende og samarbejdsvillige politikere, store og små værnemagere, danske soldater i tysk uniform på østfronten, borgerlige og kommunistiske sabotører med sprængstoffer, samt almindelige borgere, der holdt sig udenfor og forsøgte at leve et så normalt hverdagsliv som muligt. Flere aktører, aktive såvel som passive, kunne nævnes.

Der var altså rigeligt, der skulle evalueres efter krigen. Det er der også løbende blevet gjort lige fra befrielsens dag ét og frem til i dag, hvor det er 73 år siden, at radiospeaker Johs. G. Sørensen fra London læste nyheden om tyskernes overgivelse.

I de første år efter krigen var evalueringen - anskuet i bakspejlet - pinligt unuanceret. Det føjelige politiske parnas frikendte lynhurtigt sig selv og skammede Erik Scavenius ud som skurken. Danskere i tysk tjeneste blev straffet, og det samme gjorde store og små værnemagere, mest de små. Hele Danmark havde været imod Tyskland, og de få danskere i tysk sold var landsforrædere, der burde have vidst bedre. Sådan var den hårde og uforsonlige kammertone.

Siden har en ny generation af historikere samt skribenter med personlig indgang til begivenhederne rettet op på den ensidige og ukorrekte fremstilling, der dominerede i de første 15-20 år efter krigen. Øjenåbneren for mange var Hans Scherfigs giftig-satiriske roman "Frydenholm" fra 1962.

Med en aktuel bogudgivelse - fyldigt omtalt i dagens avis - sætter Anne-Marie Christensen fokus på en gruppe borgere, der stadig præges af de valg, deres forældre og bedsteforældre traf, og de gerninger, der fulgte efter. Det var typisk unge danskere, der ligesom forfatterens morfar kæmpede på tysk side på østfronten, mange af dem i Waffen-SS. Den skam, som belaster Anne-Marie Christensen og andre med tilsvarende rødder, er urimelig, mener hun. Som Anne-Marie Christensen ser det, er der reelt tale om en national skam over besættelsen, som såkaldte landsforræderes efterkommere betaler prisen for.

Forfatteren har flere gode pointer. For det første er det indlysende, at efterkommere aldrig kan have noget ansvar for forældres og bedsteforældres (u)gerninger.

For det andet er det rigtigt, at Frikorps Danmark blev etableret med regeringens fulde accept. Og efter politiets ihærdige kommunistjagt i juni 1941 kunne unge mennesker sagtens få det indtryk, at det var legitimt at kæmpe for Nazi-Tyskland på østfronten.

Derimod er der ikke længere grund til tavshed om en fortid, man ikke er stolt af. Flere tidligere Frikorps Danmark-soldater har udgivet deres erindringer, hvilket set i historisk perspektiv er fint, også selv om de er påfaldende tavse om krigsforbrydelser, de enten har medvirket i eller overværet. Vel går det langsomt, men det går den rigtige vej.

Større forståelse vil blive skabt af tidens distance og større viden.

Det går langsomt, men trods alt: Besættelses-historien bliver heldigvis stadig mere nuanceret.

Efterkommere uden skyld

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce