Rolig nu i politiet: Den er sevet ind. Efterhånden ved enhver, både i Folketinget og ude i befolkningen, at politireformen, der ellers lød så lovende, er endt i en foreløbig fiasko. Alle ved, at politiet - med de nuværende arbejdsopgaver - er overbelastet. Omvendt ved alle i politiet også, at de har borgerne med sig. Enhver, som forgæves har forsøgt at tilkalde politiet, og enhver, der har prøvet at stå tilbage med et uefterforsket indbrud i sit hjem, vil give politiet ret i, at etaten lige nu er underbemandet.

Befolkningens sympati er således helt og holdent på politiets side - og ikke på politikernes - og derfor er der ingen grund til, at Politiforbundet nu blæser til arbejdskamp og truer med at ville arbejde efter reglerne, hvis politikerne ikke lover at udvide styrken med 2000 mand over de næste 10 år. Nok skal små kort spilles stort - men da politifolkenes fagforening i forvejen kun har store kort på hånden, er det ikke nødvendigt at overtrumfe. Den er jo hjemme. Pengene er på vej. I hvert fald nogle af dem.

At arbejde efter reglerne vil - i politiets tilfælde - sige at droppe alt overarbejde og holde de fridage, man har krav på. Men hvordan vil man egentlig bære sig ad med det? Kigger vi, med læsernes tilladelse, ind ad egne vinduer, er der jo ingen journalister, der går hjem midt i den artikel, der skal med i morgendagens avis. Næppe heller går nogen politimand hjem midt i en afhøring eller midt i den forbrydelse, som han er udsendt til. Han tager det overarbejde, der er nødvendigt - og holder fri en anden dag.

Overarbejde kan kun undgås i de fag, hvor arbejdsdagens indhold er forudsigeligt. På en fabrik eller i en forretning, der hver dag lukker til samme tid. Men ikke andre steder. Intet er jo forudsigeligt, hvis man har valgt at arbejde i politiet. Ingen ved, hvad dagen bringer - hvilket vel også gør jobbet interessant - og at arbejde strikt efter reglerne er derfor en umulighed. Det ved alle politifolk - og truslen mod politikerne er derfor ikke blot unødvendig, men også tom. Den lader sig ikke gennemføre.

Vi har ikke ekspertise til at afgøre, om Politiforbundets mandskabskrav er rimeligt - eller om der i virkeligheden er politifolk nok, der bare laver det forkerte. Som nu landbetjenten fra gårsdagens avis, der bliver sendt på weekendvagt i Odense. Man kunne også forestille sig, at andre end politiet kunne kontrollere pas i lufthavnen; at andre end politiet kunne indsamle de ulovligt parkerede cykler og administrere hittegodskontoret - og at de tidskrævende fangetransporter kunne erstattes af videoafhøringer. Og så videre, og så videre. Der er nok af arbejdsopgaver, der med fordel kunne overlades andre - som kørekort- og pasfornyelser allerede er blevet det.

Lagde man oven i dét en grundig undersøgelse af politiets arbejdsgange - som rigspolitichefen og politidirektørerne har ansvaret for - kunne det være, at der ikke var behov for slet så meget ekstra mandskab. Nok har skatteborgerne krav på en anstændig politibetjening - men deres lommer er heller ikke bundløse.