Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Efter bomben


Efter bomben

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fordømmelserne af angrebet på den danske ambassade i Islamabad står i kø - herhjemme og i udlandet. Hvordan kan det også være anderledes? At køre en bil med en ødelæggende bombe og sprænge sig selv og det meste af en ambassadebygning i luften og forvolde uskyldige menneskers død kan kun kalde på vrede og foragt.

Det specielle ved situationen er, at vi indtil videre ikke ved, hvem vi skal rette vores harme og vrede imod. Det vrimler med teorier om, hvem der står bag, som udenrigsminister Per Stig Møller sagde i går. Det kan være Taliban, al-Qaeda eller en pakistansk gruppe, der vil ramme Pakistans nye og svage regering.

Faktisk ved vi heller ikke, om det var den danske ambassade, der var målet. Hollands ligger i nærheden, FN's lige overfor. Der verserer også en teori om, at målet slet ikke var en bygning, men Pakistans præsident, der befandt sig i området.

Med god grund råder både Anders Fogh Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt til at slå lidt koldt vand i blodet. Rådet gjaldt specielt Dansk Folkepartis Søren Espersen, der var højt oppe i går med et forslag om, at danske missioner i udlandet nu skal beskyttes af udsendte fra Jægerkorpset!

Skyldes retorikken, at det passer regeringens støtteparti godt at puste til ilden og give den standende værdikamp ny næring, nu VKO har tabt pusten i meningsmålingerne? I så fald mærker man hensigten og bliver forstemt. Det er nemlig ikke ny næring til en værdikamp, som i forvejen har skabt ubehagelige skel i befolkningen, der er brug for.

Hvis det er rigtigt, at Danmark var målet, er det et udtryk for, at vi i ubehagelig grad er kommet i terrorismens søgelys, sådan som efterretningstjenesterne længe har forudset. Det vil sige, at vores udsendte soldater og vores ambassader er i farezonen - ja, at alle, der viser de danske farver i en række lande, om det så bare er på en rygsæk, ikke kan føle sig så trygge som før.

Men det ville være en fatal fejlslutning at mene, at Danmark dermed befinder sig i krig med den muslimske verden - med flere end en milliard mennesker. De fleste muslimske lande tager lige så meget afstand fra terrorhandlinger som vi. Det er islamismen, ikke islam, der er fjenden.

Grundlæggende må vi se i øjnene, at der er omkostninger ved vores aktivistiske udenrigspolitik og ved Anders Fogh Rasmussens parløb med George W. Bush og hans moralske korstog. Man ser os i store dele af verden ikke længere som repræsentanter for et lille, venligt land, men som provokatører.

Det bør ikke betyde, at vi bare skal lade verden brænde omkring vores vugge eller gå på akkord med pressefriheden. Men eftertænksomheden bør indfinde sig på Christiansborg, som De Radikales Margrethe Vestager anfører. Hos mange almindelige danskere er det allerede sket. De spørger sig i disse dage, om ikke meget havde set anderledes ud, hvis statsministeren havde håndteret Muhammedkrisen lidt mindre firkantet og ikke slavisk havde fulgt præsident Bush.

Det er, skønt det altid er nemmest at være bagklog, meget tænkeligt.

Efter bomben

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.