EU's mange trængsler


EU's mange trængsler

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Havde nogen troet, at EU-topmødet ville skabe klarhed, måske endog løse de problemer, som det irske nej skabte, blev de skuffet.

EU står ikke foran en opløsning. En vej frem vil blive fundet, men denne krise er værre end de tidligere. Usikkerheden er stor, og faren for, at vejene skilles, fordi nogle i højere grad end andre vil det europæiske samarbejde, er til stede.

Umiddelbart efter irernes nej var der en stålfast opfattelse hos det store flertal, at ratifikationsprocessen kunne og skulle fortsætte, fordi Irland udgør et isoleret problem. Den tro vakler nu , fordi Tjekkiet pludselig kom på banen og fortalte, at Tjekkiets ratifikation måske ikke er så sikker som antaget - i hvert fald ikke umiddelbart. Tjekkiets forfatningsdomstol vurderer traktaten, og først engang i efteråret kommer resultatet. Så nu mangler traktaten pludselig to underskrifter.

Det er beklageligt, for uret tikker. Der skal være valg til Europa-Parlamentet i juni 2009, og da den nye traktat giver parlamentet nye beføjelser og nye mandattal til de enkelte lande, må der nødvendigvis i løbet af foråret 2009 være skabt klarhed.

Den vaklen rundt om i medlemslandene, som Irlands nej har givet nyt liv, stammer utvivlsomt fra opfattelsen af, at EU er et ufolkeligt projekt.

Paradoksalt nok er et af formålene med den nye traktat at komme netop denne kritik i møde ved at give både de enkelte landets parlamenter og Europa-Parlamentet større indflydelse. Også de enkelte borgeres muligheder for at påvirke samarbejdet styrkes.

Alligevel var irerene altså mildt sagt i tvivl, og svarede formentlig i stort tal på noget andet end det, de blev spurgt om, - som var en lang og indviklet tekst.

Resultatet af folkeafstemninger er altid svær at tolke, specielt hvis det som ved traktatændringer ikke er enkle og let forståelige spørgsmål, vælgerne anmodes om at tage stilling til.

Af samme grund er det svært ikke at have sympati for Helle Thorning-Schmidts forslag om, at traktatændringer ikke skal sendes til folkeafstemning, men afgøres i enighed af landenes regeringer, hvis det ellers er muligt inden for de enkelte landes forfatninger.

I stedet skal vælgerne med års mellemrum have mulighed for at sige ja eller nej til EU.

Forslaget er straks skudt ned, fordi det er "hamrende udemokratisk".

Kritikken grunder sig på den misforståelse, at direkte demokrati er mere demokratisk end repræsentativt demokrati, hvor folkevalgte på den enkeltes vegne træffer beslutning.

Helle Thorning-Schmidts "columbusæg" har ingen jordisk chance for at blive gennemført og løser i hvert fald ikke EU af krisen.

Der er kun at håbe på, at Tjekkiet ender med at ratificere, og at irerne får de garantier, som i foråret kan sikre et ja.

Sker det ikke, får vi et EU i flere hastigheder. En række af de såkaldte kernelande vil ikke lade de mest fodslæbende bestemme farten.

Det er ikke i Danmarks interesse, men en logisk konsekvens.

EU's mange trængsler

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce