Dramaet på havet


Dramaet på havet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

TAMPA

Der er mange flygtningetragedier rundt om i verden. Det er heller ikke første gang, at bådflygtninge er i en dramatisk situation. Danske skibe har tidligere måtte tage nødstedte om bord.

Når hele verden i disse dage følger det norske skib Tampa med dets 400 flygtninge om bord, som ingen vil have, er det fordi situationen er ekstrem.

Tampa er beregnet til en besætning på 40 og ingen passagerer. Nu er der omkring 400, deriblandt fødende kvinder og syge gamle. Mad og medicin er mangelvarer. Det er mildt sagt, at situationen er katastrofal.

Og alt mens skibet flakker om ud for Australien, spiller de involverede lande sorteper om de ulykkeliges skæbne. Tanken ledes hen på kaptajn Carlsens skæve skib, som en hel verden også fulgte fra sofakrogen med tilbageholdt åndedrag.

Derved demonstrerer Tampa , hvordan massekommunikationsmidlerne kan gøre os samtidige med begivenhederne og pirke til samvittighederne ved at sætte et skarpt projektørlys på et problem.

Det var det problem, som udviklingsminister Anita Bay Bundegaard gjorde opmærksom på, da hun ved sin tiltræden på en klodset måde sagde, at vi måtte forholde os til de mange fattigdomsflygtninge, der står uden for den rige verdens dør og vil ind. Hun blev jordet, men problemet består.

Det er allerede mange år siden, at det blev sagt, at verdenshistorien netop er historien om få rige mænd og mange fattige. De rige har altid bygget en mur op om deres rigdom, men de mange fattige har alligevel på et tidpsunkt formået at vælte muren...

Det problem er der nogle, der mener kan løses ved, at vi opfører lejre i de såkaldte nærområder. Det kræver bare lige, at vi skal ændre FNs konventioner om flygtninge, så ikke alle har krav på at få deres asylansøgning behandlet.Det er ikke en anstændig løsning uden videre at pånøde fattige nabolande kæmpelejre, og der vil fortsat være illegale flygtninge.

Der er kun én løsning, hvortil vejen er lang og kostbar. Den går gennem en stadig større økonomisk hjælp til de lande, der i dag byder sin bedste ungdom så dystre fremtidsmuligheder, at de flygter. Derfor er det ironisk, at de kredse, der frygter indvandringen mest, samtidig vil nedskære u-landsbistanden.

Imens den vestlige verden fører en diskussion mellem sin samvittihed og kræmmersjæl, købslår Australien, Norge, New Zealand og det ludfattige Øst-Timor om, hvem der skal hjælpe de nødstedte fra borde.

Det er heldigt, at verden i denne situation har FNs flygtningekommissær for bordenden.

Men lige så vigtig er verdensopinionen. Kaptajnens nødråb og den fasthed i stemmen, som både han og den norske reder har, når de afviser australske trusler, taler hver aften til de millioner, der foran fjernsynsskærmen følger dramaet.

Den moralske forargelse over Australiens hårdhjertethed er stor. Og med rette. Men måske var det nyttigt, at vi prøver os selv og vort demokrati ved at spørge, hvordan vi og danske politikere umiddelbart før et valg og trængt af Dansk Folkeparti mon ville reagere. Håbet beskæmmer ingen.

Dramaet på havet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce