Dommen fra Aalborg


Dommen fra Aalborg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Så sikkert som at vår følger vinter, er det, at hver gang der afsiges en dom, som et vælgerflertal ikke bryder sig om, kræver politikerne både lovændringer og strengere straffe. Særligt lov og orden-partierne Dansk Folkeparti og De Konservative er hurtigt på banen - og nogle gange overser politikerne, at loven i virkeligheden er god nok, men at domstolene af den ene eller den anden grund blot ikke har fundet anledning til at udnytte strafferammen fuldt og helt. Men hvad - lidt leflen for den store guru offentligheden og lidt appel til den almindelige forargelse skader jo aldrig. Sådan er politik - også.

I andre tilfælde har politikerne mere at have kritikken i. Som nu i sagen fra Aalborg, hvor en 16-årig dreng slap med fire års fængsel for noget, der lignede en henrettelse af en tilfældigt forbipasserende, der kom i vejen for ham ved Aalborg Stadion. Da drengen havde trampet og sparket længe nok, trak han sit døende offer hen under en gadelampe og filmede ham med sin mobiltelefon, og efterfølgende pralede han vidt og bredt af sin bedrift. Men da drengen, der dengang kun var 15, ikke havde brugt noget egentligt våben, fandt retten det ikke bevist, at han havde haft til hensigt at slå nogen ihjel - og derfor blev han ikke dømt for manddrab, men kun for vold med døden til følge.

Nu kan hænder og fødder også være dødbringende våben, så den begrundelse holder ikke vand - og i den aktuelle sag er det relevant, at politikerne stiller spørgsmål ved, om det nu også er rimeligt at opretholde den såkaldte ungdomsrabat, der gør, at unge under 18 ikke kan dømmes så hårdt som voksne. Måske vil det være et godt signal at sende de unge, at der er grænser for, hvad samfundet vil finde sig i. I hvert fald er det værd at diskutere.

Derimod er det betænkeligt, når politikerne kritiserer strafudmålingen i konkrete sager, der endnu ikke er afgjort. Aalborg-dommen er jo anket til landsretten - af anklagemyndigheden - og skønt vi ikke vil beskylde landsretten for ikke at kunne tænke selv, ligger der nu allerede et politisk pres på dommerne. Man kan sige, at det er politikernes ret generelt at bede om skærpede straffe for bestemte typer forbrydelser - og at afskaffe rabat-reglen - men blander de sig i de enkelte domme, er den grundlovsbestemte grænse mellem den dømmende og den lovgivende magt jo overskredet.

Så i stedet for at lægge pres på Vestre Landsret skulle politikerne hellere beskæftige sig med et problem, der har været en torn i øjet på alle rettænkende mennesker, siden man i gammel tid blev dømt til døden for at stjæle en hest. Nemlig det misforhold, der stadig er mellem straffen for økonomisk kriminalitet og straffen for grove forbrydelser mod liv og legeme.

Ikke at vi sympatiserer med Thorsen, Trads og Riskær, der fik væsentligt længere fængselsstraffe end knægten fra Aalborg. Men de slog dog ikke nogen ihjel, og de efterlod ingen sørgende familier. Det gør voldsforbryderne og drabsmændene - og at man ikke for længst har fundet ud af, at den slags forbrydelser er mange gange værre, er en gåde. Og dybt krænkende for retsbevidstheden.

Dommen fra Aalborg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce