DØDENS ØRKEN kalder afghanerne Helmand provinsen, hvor 290 danske soldater gør tjeneste som led i en international styrke, der skal hjælpe Afghanistans nye regering med at skabe et nyt bedre Afghanistan efter Talibans misregimente.

Betegnelsen Dødens Ørken har ikke noget med den nuværende situation at gøre. Det er gammelt, men ordene er blevet uhyggeligt aktuelle i de sidste dage. Fire NATO-soldater blev i torsdags dræbt efter at være blevet lokket i et baghold.

Det var samme dag, som en dansk soldat blev hårdt såret. Dagen efter blev 21 afghanere dræbt af en raket, som var tiltænkt NATOs hovedkvarter i provinsen.

REALISTISK må det forudses, at flere NATO-soldater, også danske, dræbes eller såres. Eksperter kalder NATO ekspeditionen den vanskeligste nogensinde.

Den vanskelige opgave har ikke slået humøret eller kampånden ned hos de danske jenser. Men hvor dybt et indtryk, begivenhederne gør, det giver major Sebastian Mernilds dagbogsblade her i avisen et klart billede af.

Hvor alvorlig missionen er, som de danske soldater er sendt ud på, er næppe fuldt ud gået op herhjemme.

MEN FORTSÆTTER den alvorlige udvikling og medfører den danske ofre, vil en debat om, hvorfor unge danske skal sætte liv og lemmer på spil - og så i Afghanistan! - uundgåeligt opstå. Det gælder Irak, hvor et flertal nu ønsker de danske tropper hjem.

Mange kæder automatisk Irak og Afghanistan sammen. Men der er stor forskel på de to missioner. I Irak drog vi i krig på et tvivlsomt folkeretsligt grundlag, NATO ledede ikke aktionen, men USA, og vi vendte vore alliancepartnere i Norden og EU ryggen.

I Afganistan har der fra starten været tale om et klart FN-mandat,og der er ikke strid i EU og Norden om indsatsens nødvendighed. Vi er der for, at afghanerne skal få et menneskeværdigt liv, men lige så meget for vor egen skyld. Vor tids svøbe, terrorismen, har sine rødder her, og megen af den narkotika, der er Vestens problem, smugles fra netop de områder, hvor den danske styrke er placeret.

MENS DER ER GOD grund til at diskutere, om ikke tiden længe har været inde til at trække vore tropper hjem fra Irak, bør der derfor være en helhjertet opbakning til indsatsen i Afghanistan.

Men vi mangler en debat om grundlaget, de danske tropper er i Afghanistan på. Er vore tropper fredsbevarende, eller er de ude på en fredsskabende opgave.

Der er en krig til forskel.

Efter det formelle mandat er der tale om det første. Vi skal bidrage til sikkerheden, men ikke direkte nedkæmpe Taliban-militsen. I stedet skal der lægges vægt på humanitære opgaver.

DANSK FOLKEPARTI's Søren Espersen er uenig, eller rettere, han siger, at en humanitær opgave ikke kan løses, når de, der skal hjælpe, bevidst dræbes. Logisk set har han ret. Men ikke i, at Danmark skal gå i åben krig med Taliban.

Det har den danske styrke ikke mandat til og får det næppe heller. I bedste fald er mandatet uklart. Men et uklart grundlag er det dårligst tænkelige, når vi sender danske tropper til dødens ørken.