Døden på vore veje


Døden på vore veje

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

224 mennesker har siden årsskiftet mistet livet ved trafikulykker på danske veje. Sidste år blev 406 dræbt i trafikken, og fremskrives det nuværende antal dræbte, vil tallet ved dette års udgang altså ikke falde.

Samtidig kom sidste år 3138 alvorligt til skade i trafikken. Dette tal glemmes ofte i trafikdebatten. Men at der ligger store tragedier bag også dette tal, siger sig selv.

Tallene er mindre end de har været. Men de sidste år har de været stigende. Næsten hele tiden drøfter vi da også, hvad der kan gøres. Alligevel er det, som om tallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken ikke rigtig tages alvorligt. Hvis et lignende antal var ofre i flytrafikken eller ved togkatastrofer, er der næppe tvivl om, at det store alarmsignal blev hejst, og at kravet på handling ville gjalde.

Men det er som om en tog- eller flykatastrofe er mere acceptabel.

Døden på vejene er ikke kun menneskelige tragedier, den er også en stor økonomisk belastning for samfundet. WHO har anslået, at industrialiserede lande bruger omkring to procent af bruttonationalproduktet på trafikskader. Det svarer for Danmark til omkring 20 milliarder kr.

At der er grund til at diskutere, hvad der kan gøres herhjemme, ses også af, at i forhold til indbyggertal i 20005 var der 26 procent flere trafikdrab i Danmark end i Sverige.

Hvad kan der da gøres? Her er der grund til at skele ikke blot til Sverige, men også til Finland, hvor alle voldsomme trafikulykker siden 1968 er blevet undersøgt af en selvstændig kommission. Og hver gang en person mister livet i trafikken, udarbejder en af landets 20 lokale haverikommissioner for vejtrafikulykker en rapport, så det er muligt at fastslå, hvad ulykken skyldes.

Noget lignende ønsker Havarikommissionen herhjemme, helst efterfulgt af, at der efter hver ulykke drages en konklusion. Var det vejens udformning, bilens tilstand, førerens tilstand eller menneskelig uopmærksomhed, der var årsagen?

Når døden på vejene diskuteres, er det oftest fartgrænser og alkoholprocenter, der er i fokus. De er næsten tale om en religionskrig mellem dem, der ønsker højere hastigheder og dem, der mener, at hastigheden dræber - altid.

Det er en ufrugtbar diskussion. Naturligvis dræber høj fart i højere grad end moderat fart, men lige så afgørende er vejens kvalitet, udsyn, trafiktæthed og meget mere. Derfor må variable hastighedsgrænser, sat efter omstændigheder på den pågældende vejstrækning, være vejen frem.

Også endnu strengere straffe ved spirituskørsel må diskuteres, samt mere kontrol. Selv Venstres trafikordfører indrømmer, at politireformen har haft uheldige følger for færdselssikkerheden, fordi der er mindre kontrol.

Men pengene til en øget indsats, hvorfra skal de komme? Med tanke på det store antal trafikofre og de tragedier, de alle er udtryk for, og de milliarder, døden på veje koster samfundet, gælder virkelig her de velkendte ord: Det er ikke et spørgsmål om råd, men om råd til at lade være.

Døden på vore veje

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce