I løbet af et års tid bliver det dyrere at være ryger, ligesom nydere af øl og vin også må dybere i lommen. De kommer til at betale mere for de liflige dråber.

Tobakken bliver formentlig også mere besværlig at få fat i, og der bliver endnu færre steder end i dag, hvor det er tilladt at tænde en smøg.

Et udspil fra regeringens forebyggelseskommission lægger op til markante initiativer, der skal reducere danskernes forbrug af sundhedsfarlige stimulanser. Usunde fødevarer er, om man så må sige, også i risikogruppen.

Nu er det langt fra altid, at forslag fra kommissioner føres ud i livet af de politikere, der siden træffer beslutningerne. Men når Forebyggelseskomissionen næppe får status af syltekrukke, er det fordi faresignalerne - både de menneskelige og de økonomiske - er så alarmerende, at politikerne ikke kan sidde dem overhørige.

Formentlig har politikerne også luret, at der i befolkningen vil være udbredt forståelse for diverse indgreb.

Faktum er, at danskerne generelt er mere usunde end folk i sammenlignelige lande. Danskerne har flere livstilssygdomme og et kortere liv.

De primære årsager er tobak, alkohol og for meget fed mad.

Vælger man det standpunkt, at det er en privatsag, hvad man spiser, drikker og ryger, så skal det stilles op imod, at behandlingen af livsstilsygdomme i stadig højere grad tynger sundhedsvæsenets budgetter.

Over for det kan tilhængere af den personlige frihed hævde, at man med dette argument kan forbyde stort set alle andre fødevarer end havregryn, gulerødder og groft brød.

For hvad med fedtprocenten i osten og i det hakkede oksekød?

Med andre ord er det en sag, der kan ses fra flere sider. Og hvor det gælder om at finde den balance, der mindsker det usunde forbrug uden at gøre danskerne til sure puritanere.

Det kan ikke udelukkes, at den endeløse række af forebyggelseskampagner, som offentlige myndigheder har gennemført i de senere år, har haft en vis virkning. Men nogen overbevisende effekt er det ikke muligt at spore.

Alt tyder på, at mange mennesker simpelthen er immune over for den slags oplysning. Og hvad der næsten er værre: Danske unge drikker mere end nogensinde - så meget, at rejsearrangører nu har set en givtig niche i at sende unge på regulære drukferier til sydens sol.

Det er paradoksalt, at en borgerlig-liberal regering, som for få år siden sænkede afgiften på sodavand, nu er vendt på en tallerken og vil forsøge at regulere danskernes forbrug af dåseøl og pommes frites.

Men udviklingen viser, at der ikke er nogen vej uden om. Og i dagens moderne samfund er der i forvejen mange forbud og begrænsninger, der forekommer naturlige og dårligt bemærkes i hverdagen. At der lægges nogle stykker oven i vil ikke berettige til skældsord som "Forbuds-Danmark", ligesom det personlige ansvar hverken vil eller må forsvinde.

Ét af Forebyggelseskommissionens forslag kan politikerne dog roligt skrotte med det samme. Det vil være lige til Rottefælde-revyen, hvis apotekerne, der sælger sundhed, skulle pålægges at stå for tobakssalget.